Folk i knibe lades i stikken

Viljen til at blande sig, når lov og orden brydes på åben gade, er blevet mindre. I stedet vender danskerne ryggen og det døve øre til, når der er vold, hærværk eller røveri i nabolaget. Både politifolk og forskere mener, at danskerne i stigende grad undlader at involvere sig. 'Ikke mit ansvar' Sociolog Bjarne Hjort Andersen fra Københavns Universitet ser flere tegn på, at vi er blevet mere passive. »Vi lever i et gennemorganiseret samfund med en klar ansvarsfordeling. Derfor er holdningen ofte, at det er politiets og ikke mit ansvar. Man har ikke den samme solidaritetsfølelse som tidligere. Før handlede man mere per refleks. I dag tager man stilling og overvejer sine valg. Konsekvensen af det kan være, at man træffer en beslutning, der lader nogle i stikken«, siger han. Ansvarsforflygtigelsen er blevet så markant, at Det Kriminalpræventive Råd i denne uge starter en annonce- og plakatkampagne med det primære mål at få især unge til at reflektere over, hvordan de reagerer, når de er vidner til små og store lovovertrædelser. Ønsker diskussion om grænser Sekretariatschef i rådet, Anna Karina Nickelsen, fastslår, at kampagnen er blevet aktuel, blandt andet fordi volden blandt unge er øget. Mens det samlede antal lovovertrædelser begået af unge under 15 år fra 1992 til 2002 faldt fra 3.208 til 2.814, steg antallet af voldssager fra 64 til 199 i samme periode. »Vi ønsker en diskussion om, hvor vore grænser går for indgriben over for andre«, siger Anna Karina Nickelsen. Individualisering Når vi i stigende grad går forbi folk i nød, kan det hænge sammen med den individualisering, der er sket i samfundet. Det mener samfundsforsker ved Aalborg Universitet, Johannes Andersen. »Den åbenlyse ligegyldighed er skyggesiden af den frigørelse, der har fundet sted de seneste 40 år. Individualiseringen har medført, at man ikke længere føler, at man er en del af fællesskabet. Det handler ikke længere om at få det gode liv, men om mit gode liv. Derfor er der en tendens til, at man helst ikke vil komme for tæt på«, siger han. Frygten spiller ind Tidligere kriminalinspektør ved Lyngby Politi, Jørn Moos, som i næsten 40 år har arbejdet i politiets tjeneste, peger på, at vores tilbageholdenhed enten skyldes, at vi ikke tør gribe ind, eller at vi ikke vil bruge tid på for eksempel at skulle vidne i retten. »Eskaleringen af volden har fået mange til at holde sig væk, fordi de frygter at blive slået til lirekassemænd. Men det handler om at være der for ofret«, siger Jørn Moos. Han understreger, at man så vidt muligt ikke skal gribe fysisk ind i et overfald. Der er mange andre måder at blande sig på. Blandt andet ved at standse op, så gerningsmanden kan se, at han ikke er alene, ringe til politiet og være med til at hjælpe ofret bagefter. 'Voksne må ikke vende ryggen til' I Ribe Amt er forældre til de ældste skoleklasser gået sammen om at danne et netværk for at holde styr på de unge. Og det er både forældrene og de unge glade for. »Voksne skal ikke vende ryggen til, men blande sig, når de undrer sig over unges opførsel. Og de unge har brug for det«, siger Jesper Schwartz, en af initiativtagerne til Forældre Back-Up.