Forkert pris på missiler

Forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) har i et svar til Folketinget givet misvisende oplysninger om det skrotningstruede Dehawk-missilsystem. Det er prisen på den planlagte modernisering af luftforsvarsmissilerne, som i ministersvaret er sat for højt. I svaret til medlem af Folketingets Forsvarsudvalg Poul Qvist Jørgensen (S) skriver Jensby, at »en videreudvikling af Dehawk vil kræve anslåede materielanskaffelser på ca. 1,1 mia. kr.«. Pengene skal bl.a. bruges til indkøb af nye missiler, så Dehawk-systemet også kan bruges til forsvar mod ballistiske missiler. Seneste beregning viser pris på 800 mio. kr. Men de seneste beregninger fra flyvevåbnet viser, at moderniseringen kan gennemføres for 800 mio. kr., erfarer Politiken. Den pris er inklusive 450 mio. kr., som allerede er sat af i det gældende forlig, men endnu ikke brugt. De nye beregninger af prisen på modernisering er foretaget af en projektgruppe i flyvevåbnet. Ifølge Politikens oplysninger er den nye pris sendt videre fra Flyvertaktisk Kommando til Forsvarskommandoen. Flere spørgsmål fra S Oplysningerne får Poul Qvist Jørgensen til at bebude flere spørgsmål. »Vi bliver ved med at spørge, indtil vi har fået skabt klarhed om det her«, siger Poul Qvist Jørgensen. Spørgsmålene vil blive stillet i forhandlingerne om det kommende forsvarsforlig. Her er regeringens forslag om at skrotte Dehawk en af knasterne, fordi både S, R og DF er skeptiske. Missilsystem opdateret for en milliard Deres skepsis skyldes, at der i de seneste år er investeret næsten en milliard kroner i at opdatere missilsystemet. Det blev erklæret operativt i november 2003. Forsvarsministeren har tidligere gjort klart, at tidligere investeringer ikke skal afgøre fremtidens investeringer. »Det hele er jo et spørgsmål om valg inden for den økonomiske ramme, vi har«, sagde Jensby for nylig. Efterspurgt i NATO Netop for at minimere den slags pengespild vil regeringen i det nye forlig have en årlig revision af forsvarets investeringsplaner. Men partierne undrer sig også over, at regeringen vil skrotte en type missiler, som NATO mangler, og som siden efteråret har været tilmeldt NATO's udrykningsstyrke. »Vi har forstået, at Dehawk er efterspurgt i NATO. Både det spørgsmål og økonomien må vi have belyst nærmere«, siger forsvarsordfører Morten Helveg Petersen (R). Dehawk kan som lower layer-missilforsvar beskytte mod lavtflyvende missiler, som Patriot-missilerne ikke kan se, fordi de sigter højere. Et problem, amerikanerne erfarede under Irakkrigen. Danmark sagde nej til NATO Ifølge Politikens oplysninger viser den nyeste NATO-opgørelse, at behovet vurderes til 38 såkaldte klynger med lower layer-missiler. NATO har 18 klynger til rådighed. For tre måneder siden ønskede NATO at bruge Dehawk-radarer til en FN-mission i Congo. Svaret fra Danmark var et nej. Skrotning af Dehawk var ikke med i forsvarschefens militærfaglige udspil til forsvarsreform. Det er kommet med i den politiske fase, hvor udspillet skulle tilpasses det årlige budget på 19,1 mia. kr. Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Svend Aage Jensby.