Klager over svin stiger markant

Naturklagenævnet fik i 2003 290 klager over 'dyrehold', en stigning på 79 procent i forhold til 2001. Og det vel at mærke i en periode, hvor det samlede antal årlige klager er stagneret på omkring 2.100. Enkelte af dyreholdklagerne vedrører kvæg eller mink, men langt hovedparten handler om etablering eller udvidelse af svinefarme. Det område er faktisk »ved at eksplodere« ifølge formanden for nævnet, Lars Busck. Klager handler om VVM Klagerne går først og fremmest på, om det er i orden, at det pågældende amt eller Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) ikke har krævet en vurdering af virkningerne på miljøet, en såkaldt VVM-undersøgelse. Det skal amtet eller HUR automatisk gøre, hvis svineavleren kommer over 250 dyreenheder - cirka 9.000 slagtesvin. Men man skal også VVM-undersøge, hvis svineavleren holder sig under 250, og det efter en konkret vurdering må antages, at farmen kan få en væsentlig indvirkning på miljøet. »Det kan være særlige grundvandsinteresser, en speciel orkidé i et nærliggende skovbryn eller lugt eller andre særlige gener for naboer«, forklarer Lars Busck. Klager over tilladelser Normalt skal der være 300 meter til nærmeste bymæssige eller landsbylignende bebyggelse, men ikke hvis der er tale om en udvidelse i 'det åbne land', hvor der kun ligger spredte landejendomme. Så er afstandskravet 50 meter - medmindre der er grund til at tage særlige hensyn til mennesker i nærheden. Naturklagenævnet får også stadig flere klager over, at kommuner giver landmænd tilladelser til at bygge nyt eller flytte produktionen ud i et mere åbent landskab. Det kan nemlig gå ud over naturen eller over naboer, der hidtil har været forskånet. Som oftest får klagerne ikke medhold. Klager i desperation De seneste år har Naturklagenævnet kun underkendt HUR, amt eller kommune i 10-12 procent af dyreholdsagerne - mod 15 procent af samtlige sager. »Klagerne over svineudvidelser får lidt sjældnere medhold, fordi de ofte klager i desperation mere end over egentlige juridiske fejl«, vurderer Lars Busck. Naturklagenævnet kan i disse sager kun se på retlige spørgsmål og ikke, om det for eksempel er hensigtsmæssigt at lægge en stor svinefarm lige netop der. Nævnet har heller ikke ekspertise til at efterprøve for eksempel amternes tal for, om der vil ske en væsentlig påvirkning af miljøet. Har amterne blot indhentet de oplysninger, de skal, er man nødt til at stole på, at de er rigtige.