Kabel-tv, computer og fastfood. Diabetes udvikler sig med epidemisk fart i verdens næststørste land, Indien, fordi befolkningen valfarter til storbyerne og tager den vestlige levevis til sig. Sygdommen er også nået ud i slumkvartererne til de allerfattigste, som på grund af underernæring allerede i fosterstadiet er særligt disponeret for sygdommen, viser ny engelsk forskning. 40.000 får amputeret fødder Resultatet er, at 33 millioner indere lider af diabetikere. 40.000 af dem får hvert år amputeret en fod som direkte konsekvens af sygdommen. Til sammenligning mister 10.000 på verdensplan årligt en fod på grund af landminer. På den baggrund åbnede en fodklinik i weekenden i den sydindiske by Chennai. Klinikken skal forebygge 50 pct. af amputationerne på det tilstødende hospital over en årrække. »Hvis ikke, vi gør noget nu, så er problemerne uoverstigelige om ti år«, siger Anand Moses, diabeteslæge på klinikken, Kilpauk Foot Clinic. Svært at finde arbejde Mange diabetikere har svært ved at finde sig et arbejde efter en fodamputation. »I vores samfund er det en katastrofe, hvis en familie mister en indtægt. Specielt, hvis den også skal betale for medicin og hospitalsophold til en diabetiker«, siger diabeteslægen. Pengene til klinikken kommer fra Verdensdiabetesdagen, hvor medarbejderne i det danske insulinfirma Novo Nordisk indsamlede 300.000 kroner i november sidste år. Koldbrand Diabetes er et nyt ord for de fleste indere, som i årevis har kæmpet med smitsomme sygdomme som malaria, tuberkulose og lungebetændelse. Uvidenheden er stor, og op til 80 pct. af inderne går barfodede, selv om det kan være katastrofalt for en diabetiker. Følesansen i foden er ødelagt, og man mærker derfor ikke sår og rifter, før det er for sent. Et par sandaler koster i Indien ikke mere end 100 rupees - ca. 14 kroner. »Men de køber dem ikke, for de ved ikke, hvor vigtigt det er«, siger Anand Moses. Mange går først til lægen, når der er gået koldbrand i foden, eller de har fået andre følgesygdomme som problemer med nyrerne, blindhed eller lammelser efter blodpropper. Novo Nordisk har forpligtet sig til at bruge en halv milliard på forebyggelse af diabetes i ulande de næste ti år med oprettelsen af den selvejende fond, World Diabetes Foundation (WDF), som foreløbig har søsat 22 projekter. Kan betale sig Virksomheden regner med, at en etisk profil kan betale sig i det lange løb. »Vi har viden, og derfor er vi forpligtet til at være med til at forebygge. Men vi gør det ikke kun for vores blå øjnes skyld. Mere goodwill hos kunderne og arbejdsgivere er med til at øge produktiviteten på længere sigt«, siger koncernchef Lars Rebien Sørensen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























