Hver trettende voksen får antidepressiv medicin

Forbruget af antidepressiv medicin er steget voldsomt siden introduktionen af de nye depressionspiller, de såkaldte SSRI-præparater, i slutningen af 1980'erne. Nu får hver trettende voksne dansker mindst én recept på antidepressiv medicin i løbet af et år, viser tal fra Fyns Amt. Tallet, 7,6 pct., svarer til, at 300.000 på landsplan får disse præparater. I 1992 var tallet blot mellem 2 og 3 procent. »Det lyder måske voldsomt, at så mange danskere nu får antidepressiv medicin. Men man skal tænke på, at masser af mennesker i årevis har gået med en ubehandlet depression, som det nu er blevet muligt at behandle langt bedre - takket være de nye depressionspiller med meget få bivirkninger«, siger Psykiatrifondens formand, overlæge, dr.med. Jes Gerlach. Bruges til andet end depressionsbehandling Jes Gerlach understreger, at langt den største del af stigningen i forbruget af antidepressiv medicin er sket inden for markedet for de nye depressionspiller. »Det er vigtigt at forstå, at selv om forbruget af disse midler er steget ganske betydeligt, bruges de langtfra kun til at behandle depressioner. En del af forbruget går til at behandle angsttilstande, panikangst, fobier og tvangshandlinger samt til at hjælpe demente med følelsesmæssig uligevægt. De gamle midler hænger imidlertid stadig ved og vil næppe glide helt ud af markedet, selv om de har flere bivirkninger. De er nemlig fortsat bedre til at behandle de decideret svære depressioner«, siger Jes Gerlach. Manglende ressourcer Bag de nye tal for forbrugsmønstret af antidepressiva - både de gamle og de nye midler - står læge Dorte Gilså Hansen fra Forskningsenheden for Almen Praksis ved Syddansk Universitet i Odense. Hun påviser i en ny ph.d.-afhandling også, at de nye førstegangsbrugere af antidepressiv medicin hyppigst ses blandt kvinder og mennesker med lav social og økonomisk status. »Min afhandling viser samtidig, at hver tredje førstegangsbruger af antidepressiv medicin kun indløser én enkelt recept. Det er især patienter med lav social og økonomisk status, der har en højere risiko for at stoppe behandlingen tidligt, mens patienternes alder og køn ingen indflydelse har. Manglende ressourcer er formentlig en del af forklaringen«, siger Dorte Gilså Hansen. Pris har betydning for forbrug Jes Gerlach peger på, at prisen på medicinen også kan spille en rolle for forbruget: »Tidligt ophør af behandlingen har nok også noget at gøre med økonomi. Præparaterne er jo relativt dyre, og mange har ikke råd til at fortsætte med dem. Der er måske også alkoholikere blandt brugerne, og de kan have svært ved at holde fast i en behandlingsform«.