Dansk brud på beskyttelse af hvaler

Kødet kom med skib fra Norge. 6,45 ton blev importeret til Færøerne mellem marts og juni 2003. På trods af at vågehvalen er på Washington-konventionens, CITES' liste over verdens allermest truede dyr og planter, som man under ingen omstændigheder må handle med. Retlige skridt en mulighed Og på et møde i Genève i denne uge besluttede CITES-sekretariatet så at undersøge, om man kunne tage retlige skridt. Ikke mod hvalfangernationen Norge, som i CITES har betinget sig, at landet i en periode må handle med hvalkød, men mod Færøerne. Dermed drages Danmark, der normalt opfattes som en duks i international naturbeskyttelse, også ind i sagen. Ridser i Danmarks image »Det er et stort problem for Danmarks internationale image«, mener Thor Hjarsen fra konsulentbureauet EcoAdvise, der bakkes op af blandt andre miljøorganisationerne WWF Verdensnaturfonden og Whale and Dolphin Conservation Society, og lande som Australien, der rejste sagen på CITES-mødet i Genève. Internationale konventioner gælder normalt for et helt rigsfællesskab, men da Danmark tiltrådte CITES i 1977, erklærede vi, at konventionen først ville omfatte Færøerne og Grønland, når de lokale myndigheder havde gennemført den i deres lovgivning. Grønland er efter de seneste års hårde kritik af hvaldrab og ringe naturbeskyttelse gået i gang med gennemførslen. Men Færøerne har ingen planer om det. Derfor har importen af de 6,5 ton vågehvalkød fået fortolkningsstriden mellem CITES-sekretariatet og Danmark til at blusse op. Regeringen opmærksom på sagen Ifølge dokumenter i sagen har regeringen længe været opmærksom på, at den kunne give »negativ offentlig opmærksomhed«. Men selv om statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) til et pressemøde 1. april i fjor havde fået et notat om sagen stukket i hånden, spurgte ingen af journalisterne til hvalerne. Statsministeriet, Udenrigsministeriet og Skov- og Naturstyrelsen under Miljøministeriet besluttede derefter, at miljøminister Hans Christian Schmidt (V) igen skulle opfordre Færøerne til at gennemføre CITES ved sit besøg samme måned. Men Schmidt pressede tydeligvis ikke stærkt nok på. Færøerne 'har ingen planer' om tilslutning Færøerne har stadig »ingen umiddelbare planer om at tilslutte sig konventionen« ifølge Kate Sanderson, konsulent i landsstyrets udenrigsafdeling. »Vi mener, at flere bestande af vågehvaler ikke er truede, og at der således ikke er videnskabeligt belæg for at have dem på CITES' liste«, siger Sanderson. 'Danmark burde have presset på' Det synspunkt er Færøerne for så vidt i deres gode ret til at have, mener generalsekretær Kim Carstensen fra Verdensnaturfonden: »Men kun hvis de fremfører det som medlem af CITES - som Norge har gjort det. Det hænger ikke sammen, at man i et internationalt retssamfund vælger at stå uden for en global miljøkonvention, som stort set alle verdens lande har tilsluttet sig«, siger Carstensen, der som andre græsrødder også kritiserer Danmark for ikke at have presset mere på. Styrelse afviser kritik Den kritik afvises i Skov- og Naturstyrelsen: »Vi har flere gange henvendt os til Færøerne, men mener ikke, at vi kan gøre mere, fordi det er et hjemmestyreanliggende«, siger kontorchef i styrelsen Lars Gudmand Pedersen. Regler 'gælder hele rigsfællesskabet' Men Kim Carstensen er på linje med CITES-sekretariatet: »Internationale regler må gælde for hele rigsfællesskabet. Og denne sag er en god lejlighed for Danmark til at komme med endnu en venlig henstilling til Færøerne«, mener WWF-chefen. CITES-sekretariatet konsulterer nu sine juridiske rådgivere og skal inden en måned komme med en indstilling i sagen til medlemslandene.