Amters naturbeskyttelse under pres

De danske amter kan blive tvunget til at være mere tilbageholdende med at gribe ind over for borgere eller virksomheder, der efter alt at dømme skader miljøet. Det er konsekvensen af en sag fra Vestsjællands Amt, hvor en advokatundersøgelse har peget på en række formelle mangler i sagsbehandlingen hos amtets Natur & Miljø-afdeling. Frygter urealistiske krav Danmarks Naturfredningsforening frygter, at der fremover vil blive stillet urealistisk strenge formelle krav i lignende sager fremover, både i Vestsjælland og i resten af landet. »Sagen risikerer at begrænse amternes magt til at rykke ud, når enge, vandløb eller anden natur behandles forkert. Jeg frygter, at borgere eller virksomheder i fremtiden kan grave og dræne alle mulige steder, uden at amtet griber ind«, siger Frank Wille, biolog i Danmarks Naturfredningsforening. Sagen handler om en amtsdirektør i Vestsjællands Amt, der gravede voldsomt i sit sjældne, naturbeskyttede vandløb. Amtets afdeling for Natur & Miljø ville pålægge hende at reetablere det, men så satte amtsborgmesteren sagen i bero og bestilte en advokatundersøgelse. Orden og uorden I undersøgelsen peger advokatfirmaet Lindh Stabell Horten A/S på, at de danske amter generelt har problemer med, om naturbeskyttede områder er udpeget korrekt. Og at Vestsjællands Amts Natur & Miljø-afdeling i den konkrete sag ikke har dokumenteret, at opgravningen af vandløbet har medført en væsentlig ændring af naturforholdene på engen. Amterne har hidtil som hovedregel administreret efter, at tvivlen skal komme natur og miljø til gode. Er det overvejende sandsynligt, at naturen skades, skal borgeren eller virksomheden bringe tingene i orden igen. Amtsborgmester Hans Jørgen Holm (V) tolker undersøgelsen som, at der er tvivl om, hvorvidt forvaltningen har retsgrundlaget i orden, og at det ser ud, som om man generelt skal behandle sådanne sager anderledes. Problemerne ikke enestående Professor i miljøret Peter Pagh fra Københavns Universitet støtter den opfattelse: »Problemerne med sagsbehandlingen i denne sag er ikke enestående, men udtryk for, hvordan sagerne gennemsnitligt behandles i amterne«, siger Peter Pagh. Han tilføjer dog, at ingen danske amter med den eksisterende bemanding har ressourcer til at leve op til kravene i advokatundersøgelsen. Grelt eksempel Det er professor i forvaltning på Aalborg Universitet Claus Haagen Jensen enig i. Han påpeger, at man med en 122 sider lang advokatundersøgelse - plus bilag - ville kunne finde ting i enhver forvaltningssag, der kunne have været gjort mere hensigtsmæssigt. »Men jeg kan ikke se, heller ikke i advokatundersøgelsen, at der er begået væsentlige fejl i denne sag«, siger professoren. Han ser mere sagen som et grelt eksempel på forskelsbehandling i den offentlige forvaltning og mener ikke, at amterne skal lave deres praksis på miljøområdet om. Amtsborgmesteren har bedt miljøminister Hans Christian Schmidt (V) om en vurdering af advokatundersøgelsen. Skov- og Naturstyrelsen, der har set på sagen for ministeren, mener, at det er de enkelte amtsråd, der skal tage stilling til, om kritikken skal have betydning for sagsbehandlingen. »Men vi er ikke enige i undersøgelsens konklusion om reglerne om naturbeskyttelse. Vi mener, at beskyttelsen og det rent juridiske er, som det skal være«, siger jurist i styrelsen Birgit Tønsberg Honoré.