Dansk landbrug står ikke i kø for at så gensplejsede planter på markerne, selv om politikerne i Bruxelles og Folketinget er i færd med at bane vejen. Det kunne ellers være godt for både miljøet og landmændenes tegnebog, men fortjenesten er for usikker og risikoen for uønsket spredning er for stor. Sådan er holdningen i store dele af dansk landbrug. »Ingen taler om gensplejsede afgrøder. Landmændene er mere optagede af den nye landbrugsreform i EU. At spare en lille smule på ukrudtsbekæmpelse, det er ikke noget, man taler om«, siger Leif Ejlebjerg, planteavlschef i Sorø/Slagelse Landboforening. Blokering bliver ophævet EU ophæver efter al sandsynlighed snart det såkaldte moratorium, som har blokeret for alle nye godkendelser af gensplejsede planter til dyrkning i EU. Og Folketinget behandlede i går fødevareministerens lovforslag, der skal sikre, at danske landmænd kan dyrke gensplejsede planter - uden de spredes. Gensplejsede planter kan betyde, at landmanden kan spare på sprøjtegiften på sine marker. Men planteavlschef Leif Ejlebjerg mener, at der skal være store penge at spare på sprøjtemidler, hvis de danske landmænd skal overbevises. Han tror ikke meget på den gensplejsede foderroe, som det danske selskab DLF Trifolium ellers har klar til markedet. »Håndtering af foderroer er alt for arbejdskrævende og tung, og jeg tror ikke, at de kommer tilbage til Danmark«, siger han. Forbrugernes magt I landbruget er man enige om, at den offentlige debat og forbrugernes holdning til gensplejsede afgrøder bliver afgørende for om landmændene vil satse på den nye teknik. »Vi har den politik, at hvis ikke der er et marked for gensplejsede afgrøder, så skal man heller ikke producere det«, siger Bruno Sander Nielsen, chefkonsulent i afdelingen for fødevarer og forskning i Landbrugsraadet. Han kan ikke se, hvorfor gensplejsede planter ikke skulle blive udbredt i Danmark - engang. Leif Ejlebjerg er enig. Men han mener, at forbrugernes skepsis kan bremse de gensplejsede planter. »Hvis man ikke får en øget sikkerhed for spredning af uønskede gener fra gmo-afgrøder til den vilde flora, så bliver det ikke til noget. Også på det punkt er vi i landbruget meget afhængige af den offentlige debat«, siger han. Professor tror ikke på boom Sven Bode Andersen, professor i planteforædling på Landbohøjskolen, tror heller ikke på et gmo-boom i Danmark, når EU åbner for nye godkendelser af gensplejsede afgrøder. »Der er ingen produkter på markedet lige nu, som er interessante for de danske landmænd. Det kan komme, men det vil tage omkring 10 år at udvikle en ny afgrøde«, siger han.