Medicinalfirmaer skjuler viden om bivirkninger

Kontroversielle oplysninger om bivirkninger ved medicin bliver ofte holdt skjult i databaserne hos medicinalfirmaerne - og industrien gør en del for at holde oplysningerne tilbage. Det betyder, at sundhedsfarlige bivirkninger risikerer at blive kendt for sent. Hemmeligholdte resultater fra hormonforsøg To forskere beskriver i det ansete tidsskrift British Medical Journal et konkret eksempel på den hemmeligholdte viden: En stor amerikansk undersøgelse af hormoner blev i sommeren 2002 stoppet i utide, fordi et foruroligende antal kvinder i den gruppe, der tog hormonerne, udviklede hjerte-kar-sygdomme. Denne livsvigtige viden kunne bare være kommet frem meget tidligere, fremgår det af artiklen. En forøgelse af risikoen Hidtil havde man officielt regnet med, at behandling af kvinder med hormoner i forbindelse med overgangsalderen har en beskyttende virkning mod hjerte- og kredsløbslidelser - og det var den teori, som forsøget skulle afprøve. Men nu så det tværtimod ud til, at hormoner forøgede risikoen. De to forskere har selv foretaget en gennemgang af en række tidligere mindre afprøvninger af hormoner, der alle tyder på en overrisiko for hjerte-kar-sygdomme. Højesteret måtte træde til Den største overrisiko fandt de i nogle mindre studier, som aldrig var blevet offentliggjort. Noget af materialet måtte de gå til højesteret i Finland for at få udleveret fra de pågældende medicinalfirmaer. Et kendt problem Direktør i Det Nordiske Cochrane Center, overlæge Peter Gøtzsche, fastslår, at det er et kendt problem, at en del resultater fra forskning i virkninger og bivirkninger ved medicin aldrig bliver offentliggjort - og ofte heller ikke er tilgængelige for andre forskere. »At medicinalindustrien ikke vil udlevere upubliceret materiale, er en stor hæmsko for os i vores arbejde«, siger Peter Gøtzsche. Cochranecentret, hvor Peter Gøtzsche er direktør, er et international samarbejde, hvis formål netop er at indsamle alle randomiserede (hvor deltagerne er fordelt ved lodtrækning, red.) kliniske forsøg og på den baggrund udarbejde systematiske oversigter over effekten af behandlinger. »De upublicerede data er ofte mindre positive over for det pågældende lægemiddel end de publicerede, så vi risikerer at få en falsk forestilling om, hvad lægemidler kan og er værd - og hvilke bivirkninger de har«, siger Peter Gøtzsche. Ingen brancheaftale Peter Gøtzsche oplyser, at det internationale Cochrane-samarbejde har forsøgt at få en aftale med de internationale brancheorganisationer inden for medicinalindustrien om, at centeret skal have adgang til alt materiale. Men det er ikke lykkedes. »Vi arbejder også for at få en international database, som alle randomiserede forsøg skal anmeldes til, når de indledes. Det ville gøre det sværere for industrien siden at sidde på deres resultater«, fortæller Peter Gøtzsche. Det bedste ville efter hans opfattelse være internationale regler om, at alle forsøg skal afrapporteres, uanset resultaterne, og at de rapporter blev gjort tilgængelige både for andre forskere, patienterne og patientforeninger. Forskning udføres i udlandet I Danmark har man bevæget sig et stykke ad den vej. Alle danske forsøg, som involverer mennesker, skal først godkendes af en videnskabsetisk komité, og en af betingelserne for godkendelse er, at resultaterne publiceres. Ifølge chefkonsulent i Lægemiddelstyrelsen Karsten Jørgensen er det meste af den forskning, som ligger til grund for godkendelse af et lægemiddel, imidlertid udført i udlandet, hvor der ikke er en tilsvarende publiceringspligt. »Men alle alvorlige bivirkninger, som konstateres i forsøg med et lægemiddel, der markedsføres her i landet, skal indberettes til os. Det er en skærpet pligt, som blev indført i slipstrømmen på sagen om slankemidlet Letigen«, siger Karsten Jørgensen. Nyt overblik Det offentlige indblik i, hvad der overhovedet sættes i gang af forskning i hvert fald i Europa, bliver forbedret med et nyt EU-direktiv, der skal være indarbejdet i de nationale lovgivninger senest 1. maj. Fra den dag skal samtlige randomiserede kliniske forsøg indberettes til en fælles europæisk database. Medicinsk direktør i medicinalfirmaet AstraZeneca Stig Waldorff, som også er næstformand i Lægemiddelindustriforeningens udvalg for klinisk forskning, mener, at den nye database vil være et fremskridt for åbenheden omkring den medicinske forskning. 'Ikke i industriens interesse' Stig Waldorff mener i øvrigt ikke, at problemet med utilgængelige forsknings- og forsøgsresultater skulle være så stort, som Peter Gøtzsche fra Cochrane Centret gør det til. »Det er ikke i industriens interesse at gemme ugunstige resultater. Vores synspunkt er, at der skal være åbenhed om alt, hvad vi foretager os. Resultaterne af forsøg tilhører patienterne - ikke industrien«, siger Stig Waldorff.