Bredt forsvarsforlig på vippen

Regeringen er kommet os i møde. Sådan var reaktionen på VK-regeringens forsvarsudspil fra både Socialdemokratiet, de radikale og Dansk Folkeparti. Og det på trods af, at de tre partier langtfra er enige om, hvordan fremtidens forsvar skal skrues sammen. Jensby frygter taktisk spil Regeringen har med sit udspil forsøgt at imødekomme begge sider, og forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) understreger da også, at han går efter et bredt forlig. »Jeg håber ikke, at der går indenrigspolitisk taktik i det. Det er forsvaret for vigtigt til. Jeg håber, at alle ansvarlige partier kan se, at vi er på det rigtige spor«, sagde Jensby, da han præsenterede regeringens længe ventede udspil på Kastellet sammen med forsvarschef Hans Jesper Helsø og chefen for Hjemmeværnet. S: Vi er enige om hovedtrækkene Socialdemokratiet kvitterer for, at regeringen har ladet sig inspirere af de socialdemokratiske forsvarstanker. »Hovedtrækkene er vi helt enige om. Men jeg er bekymret for, om ambitionsniveauet er højt nok, når det gælder ændringer i strukturen«, siger tidligere forsvarsminister Jan Trøjborg (S). Ambitionsniveauet står til at blive en af de helt store knaster i forårets forhandlinger om et nyt femårigt forlig. Men S vil ikke foreslå flere kasernenedlæggelser. »Nej, det er ikke noget, vi vil markedsføre stærkt«, siger Jan Trøjborg. Radikale vil kræve mere Her vil de radikale være mindre tilbageholdende. »Vi vil kræve flere reformer af strukturen. Forsvaret skal løse internationale opgaver, ikke være et regionalpolitisk instrument«, siger forsvarsordfører Morten Helveg Petersen (R). Også regionalhensyn I det militærfaglige udspil til nyt forlig fra september lagde forsvarschefen også op til bl.a. flere kasernelukninger og lukning af en flyvestation. »Vi har valgt også at tage regionalpolitiske hensyn, og det er ikke nødvendigt at nedlægge flere kaserner for at omstille forsvaret til det nye trusselsbillede«, siger Svend Aage Jensby (V). Helsø erkendte, at han oprindelig ville mere. »Jeg har en rolle som administrerende direktør i et firma. Jeg har drøftet sagen med min bestyrelse, som har andre hensyn at tage. Blandt andet de regionalpolitiske«, siger forsvarschefen. DF bekymret over besparelser Dansk Folkeparti har ingen problemer med ambitionsniveauet. Tværtimod. Til gengæld er DF bekymret over besparelsen på Hjemmeværnet og de tre måneders værnepligt. »Hjemmeværn og værnepligt er afgørende for forsvarsviljen. Vi ønsker en værnepligt på seks måneder«, siger forsvarsordfører Peter Skaarup (DF). S og R: Mellem to stole S og R mener til gengæld, at værnepligten skal helt væk, og at tre måneder er at sætte sig mellem to stole. Både forsvarschef og minister lægger vægt på at bevare en kort værnepligt som grundlag for at rekruttere bredt i befolkningen til forsvaret, så 7.000 unge mænd hvert år får mulighed for at snuse til det militære liv og måske får lyst til at fortsætte. Håbet er, at 15-20 pct. vil fortsætte med en egentlig militær uddannelse. »Og vi taler jo ikke om at uddanne soldater på tre måneder. De skal have en grunduddannelse, som kan blive til gavn for samfundet, og som de unge mennesker også selv kan få gavn af«, siger Svend Aage Jensby. Kritik af værnepligt De værnepligtige er kritiske - også over for udsigten til 50 timers arbejdsuge i de tre måneder. »Vi opretholder vores kritik om, at man sætter sig mellem to stole. I hvert fald indtil vi har fået noget mere konkret om indholdet«, siger Johannes Fonnesberg, som er talsmand i Værnepligtsrådet. Jensby forsvarer indkøb af ubåde Svend Aage Jensby forsvarede onsdag ihærdigt det omstridte forslag om at købe tre nye Viking-ubåde. »Det er altså totalt misforstået, hvis kritikerne tror, at vi får en ubåd, som man kender fra filmen 'Das Boot'. Vi får et unikt og moderne våben, som er meget eftertragtet i NATO«, siger Jensby. Det synspunkt støtter brigadegeneral Michael Clemmesen, som er chef for det baltiske forsvarsakademi. »Viking-projektet er et rigtig godt projekt. Her har Søværnet virkelig vist rettidig omhu, og med de ubåde vil vi få noget, der ikke er for meget af i NATO«, siger Clemmesen. Ubåde i centrum Men politisk tyder meget på, at S og måske også R vil gøre et nej til ubådene til et ultimativt krav i forhandlingerne, der skal ende med forlig inden grundlovsdag. Det kan gøre det meget svært at få det brede forlig. »Men det vil helt klart være det bedste. Det er godt med bred tilslutning, når vi skal sende soldater ud«, siger Skaarup. Dansk Folkeparti har aldrig før været med i et forsvarsforlig, mens Socialdemokraterne og de radikale har været med i alle siden Anden Verdenskrig.