Alternativ kræftbehandling - nu også i Danmark

I stedet for at sende danske kræftpatienter ud på de tyske motorveje for at blive behandlet med de nyeste forsøgsmetoder, skal den eksperimenterende behandling i stedet hentes til tre store hospitaler i Danmark. Det er den konkrete konsekvens af det første år med et ekspertpanel i Sundhedsstyrelsen, hvor dødssyge patienter - tilsyneladende uden yderligere behandlingsmuligheder i Danmark - kan få sygdoms- og behandlingsforløbet bedømt en ekstra gang. »Det er jo ikke et selvstændigt mål at sende meget, meget syge mennesker til udlandet, hvis vi i stedet kan hente metoderne den anden vej«, siger sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Penge fra rejsekonto Han har derfor i en aftale med Dansk Folkeparti lagt 12 millioner kroner til at etablere enheder for eksperimenterende kræftbehandling på Rigshospitalet i København, Odense Universitetshospital og Århus Kommunehospital. Pengene skal bevilges af Folketingets Finansudvalg, fordi der er tale om at flytte penge fra rejsekontoen til opgivne patienter. Oprindelig var der afsat 10 millioner kroner om året til ekspertpanelet, som giver patienterne en ny bedømmelse - en second opinion. Panelet har langtfra brugt de 20 millioner kroner, som har været afsat i 2002 og 2003. Panelet blev først etableret i 2003 og har kun brugt ganske få millioner kroner - blandt andet fordi hovedparten af patienterne er henvist til fornyet behandling i Danmark og ikke i udlandet. »Vi kan allerede se, at en del af vores råd om fornyet behandling er gledet ind som enten standardtilbud eller forsøgstilbud på danske kræftafdelinger. Derfor er det rigtigt at tage det næste skridt og give kræftlægerne bedre mulighed for at hjælpe patienterne herhjemme i stedet for at sende dem til udlandet«, siger professor Hans von der Maase, der sidder som den ene ekspert i second opinion-panelet. Bedre forskning Han støttes af Kræftens Bekæmpelse, som ser det nye tiltag som et gode både for patienter og læger. »Det her er muligheden for på videnskabelig og kontrolleret måde at inddrage den nyeste viden i behandlingen, og det betyder samtidig, at danske læger får en tættere forbindelse til internationale forskningsmiljøer«, siger direktør Arne Rolighed. Når der ikke tidligere har været så stor fokus på eksperimenterende behandling, skyldes det ifølge Rolighed, der er tidligere sundhedsminister i Nyrupregeringen, at der hverken har været tid eller penge på sygehusenes kræftafdelinger. »I 1980'erne blev afdelingerne styret stramt, og lægerne og det øvrige personale blev mest målt på, om de kunne holde budgetterne. Det udsultede afdelingerne, og der var ingen påskønnelse til dem, der gik nye veje«, siger han. På forkant Sundhedsminister Lars Løkke Ramussen (V) tilføjer den lidt selvransagende forklaring fra sin egen regeringstid, at der har været ekstremt høj profil på at korte ventetiderne på kræftbehandling ned og give borgerne sikkerhed for, at de kunne blive behandlet, når diagnosen lød på kræft. »Nu kører det nogenlunde, og så er det tid til i højere grad at koncentrere sig om indholdet af behandlingen, og her kunne vores second opinion-panel jo tyde på, at vi skal søge tættere på grænsen for kræftbehandling for hele tiden at være på forkant«, siger ministeren. Ministeren får støtte fra Dansk Folkeparti og Birthe Skaarup, formand for Folketingets Sundhedsudvalg: »Jeg er ganske vist skuffet over, at så få patienter er sendt til udlandet, men hvis det nu ender med, at vi kan få flere forsøg her i Danmark, så er det jo på en måde endt meget godt«, siger hun, der dog ikke har problemer med at flytte penge fra rejsekontoen.