Massiv protest fra trossamfund

I sine bestræbelser på at skærpe kravene til muslimske imamer i Danmark skyder regeringen med spredehagl og rammer dermed alle trossamfund, der benytter udenlandske præster eller forkyndere. Religionsfriheden er i alvorlig fare, lyder det i enighed fra en lang række trossamfund og kirkefolk. Anledningen til, at kirkerne råber vagt i gevær, er et lovforslag fra integrationsminister Bertel Haarder, der blandt andet har til hensigt at stramme kravene til udenlandske forkyndere og missionærer. Krav til danskkundskaber Ifølge lovforslaget skal der stilles krav til udenlandske udlændinges beherskelse af dansk, deres uddannelse og også deres forhold til »grundlæggende danske værdier«. Men her går integrationsministeren for vidt, hedder det både fra paraplyorganisationen Dansk Missionsråd og Danske Kirkers Samråd, der er en sammenslutning af 11 kirkeretninger, herunder folkekirken. Begge organisationer samt Den Katolske Kirke protesterer i skarpe vendinger mod forslaget fra ministeren. »Allerførst må man spørge, med hvilken ret staten her vil blande sig i et trossamfunds regulering, tilrettelæggelse og udøvelse af sin gudsdyrkelse«, hedder det i et otte sider langt brev til Haarder fra Dansk Missionsråd, der taler på vegne af 30 missionsselskaber. Kirkerne og Missionsrådet kritiserer især, at forkyndere, ifølge lovforslaget, ikke må formidle værdier og holdninger, der strider mod »demokratiske værdier og principper«. Hvilke værdier? Men hvad er de? spørges der. Med sådanne begreber »lægges der op til en ny praksis, når det gælder retssikkerheden for kristne og andre religiøse forkyndere; hidtidig retspraksis bygger på veldefinerede love; en retsstat bør aldrig ramme dens borgere på deres normative holdninger, men alene på en klar overtrædelse af veldefinerede love«, hedder det fra Danske Kirkers Samråd. Lovforslagets krav til forkynderes baggrund og uddannelse vækker også harme. Hvad er kriterierne? spørges der igen. »Her vil en embedsmand i ministeriet rent vilkårligt kunne beslutte, om en baggrund eller uddannelse er relevant eller ej«, mener Dansk Missionsråd og henviser til Det Ny Testamente, hvor apostlen Paulus nok havde en slags akademisk uddannelse, mens Peter og Johannes var forhenværende fiskere. Hvem af dem havde en relevant baggrund eller uddannelse? spørger rådet. Endelig skal der ifølge lovforslaget stilles som betingelse, at en forkynder har tilknytning til et bestående trossamfund i Danmark. Men en sådan lovgivning vil lægge hindringer i vejen for, at nye trossamfund kan vinde fodfæste i Danmark, påpeger kirkerne. »Med sådan en restriktiv praksis anfægter forslaget kernen i begrebet religionsfrihed«, hedder det. Markant protest Bent Hylleberg, der er Baptistkirkens repræsentant i Danske Kirkers Samråd, indrømmer, at den fælles protest er både sjælden og markant. »Men vi står over for en udfordring, som vi ikke har set tidligere, i form af en lovgivning, der rammer os alle, selv om den først og fremmest handler om et enkelt trossamfund, nemlig det muslimske«. Ville I også have protesteret, hvis lovgivningen kun ramte muslimerne?

»Ja, helt klart. Vi ser det som vores opgave at værne om den grundlovsgivne religionsfrihed for alle. Ingen af de politiske partier tør åbenbart stå vagt om grundlovens frihedsrettigheder. Det er simpelthen for dårligt, at alle står på en bølge, der handler om at hænge et enkelt trossamfund ud«, siger Hylleberg. Bertel Haarder var onsdag i Washington.