Charmeoffensiv inden Lomborg-topmøde

Bjørn Lomborg har taget entusiasmen og sin urokkelige tro på, at han kan have fundet nøglen til en bedre verden, med til London. De seneste to dage har været tæt besat af møder med journalister fra hele verden; Fredag er det internationalt anerkendte tidsskrift The Economist på gaden med fuld opbakning til hans stort anlagte konference 'Copenhagen Consensus', og fredag eftermiddag er der pressemøde med international lancering af det omdiskuterede projekt fra Institut for Miljøvurdering. »Nu skal vi have det ud til hele verden. Det er jo netop ikke bare et dansk projekt, men et projekt, der potentielt set burde interessere alle i hele verden. Vi stiller spørgsmålet, hvor vi skal bruge vores penge henne i hele verden for at skabe den bedst mulige verden de næste fire år«, forklarer direktør Bjørn Lomborg. Kritik af fokus på økonomi Den fem dage lange konference 'Copenhagen Consensus' til maj er efter præsentationen for nogle måneder siden i Danmark blevet kritiseret for at have et alt for snævert økonomisk fokus og for at have for lidt at gøre med miljø. Men Bjørn Lomborg er ikke bange for, at alle kontroverserne om hans institut og hans person skal stå i vejen og få nogle til at lukke ørerne, så snart de hører hans navn. »Hvis jeg kan bruge min kontroversialitet til at fremme, at vi kommer til at tale om klodens prioriteringer, så er det fint. Jeg kan jo ikke bestemme, hvad folk skal tænke. Men jeg synes i virkeligheden, man burde åbne ørerne, fordi det er en rigtig spændende problemstilling«, siger Lomborg. Håndplukkede professorer Han har håndplukket ni professorer i økonomi til at skrive, hvad han kalder en indkøbsliste til de regeringer og institutioner i den rige verden, der hvert år fordeler omkring 50 milliarder dollar (over 300 milliarder kroner) i udviklingsbistand. Ud fra en liste med 10 udvalgte problemer skal økonomerne vurdere, hvilke af dem man målt i kroner og øre får mest ud af at løse. »Grundlæggende er det en meget simpel idé. Der er rigtig mange problemer i verden, men vi kan ikke løse dem alle sammen. Så hvad er det for nogle ting, vi skal gøre mest ved først. Økonomerne kan give et væsentligt input til en politisk proces og til en diskussion, som vi ikke har haft ret meget før. Mere end 50 år efter, at FN blev oprettet, har vi en lang række agenturer, der kigger på hver sin problemstilling. Men ingen har stillet spørgsmålet om, hvordan vi i virkeligheden bør prioritere mellem cigarkasserne«. Men kan man det? Mener Bjørn Lomborg, at man kan opstille en fælles liste og vælge mellem, om man først skal løse krig, klima, korruption eller aids? »Det er jo helt rigtigt, at det i en eller anden forstand føles forkert at sammenligne de her problemer. Men det er jo det, vi rent faktisk gør. Vi giver 50 milliarder dollar om året i ulandsbistand, og det er det, vi vil gøre godt med. Vi har en situation, hvor naturvidenskaben i meget høj grad fortæller os om alle de problemer, vi har, og også i meget høj grad anviser løsninger. Politikerne skal så på den anden side stå og prioritere mellem dem«. Begrænsede midler »Politikerne har kun begrænsede midler, og jeg ser 'Copenhagen Consensus' som bindeleddet, der kan sætte økonomi på alle de forskellige løsningsforslag. Det er selvfølgelig helt okay, hvis politikerne så ender med at sige, at de hellere vil lave nummer 23 på listen end nummer 3. Men så skal politikerne også forklare, hvad det er for ikkeøkonomiske årsager, der gør, at de vil prioritere på den måde. Og på den måde får vi en bedre beslutningsproces«, mener Lomborg. Den danske miljødebats 'enfant terrible' har allerede for længst gjort sig bemærket internationalt, ikke mindst med sit forsøg på at flytte fokus væk fra bekymringen om udledning af drivhusgasser. Han siger, at det vil være op til eksperterne at lave vurderingen, men han lægger også op til, at der vil være indirekte opbakning til hans kongstanke. »Vi har en tilbøjelighed til at overbekymre os om nogle ting, der ser godt ud på tv, og underbekymre os om andre, som måske ikke ser så godt ud på tv. Så ender det med, at vi prioriterer dårligt. Så min idé er at sikre, at vi ikke bare bliver guidet af de gode tv-billeder, men også rent faktisk af den bedst mulige viden«.