Ret til klage over jobdiskrimination

Efter mere end et års strid i Folketinget ser det nu ud til, at mennesker fra de etniske minoriteter, der føler sig diskrimineret på arbejdsmarkedet, får mulighed for at klage deres nød til Institut for Menneskerettigheder. I flere omgange har regeringen og oppositionen lagt arm om problemet, og hidtil har regeringen ikke villet lovgive om den klageadgang. Men et nyt udspil fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) markerer en kovending. Af udspillet fremgår, at menneskerettighedsinstituttet skal have kompetence til at behandle overtrædelser af forbuddet mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet på grund af race eller etnisk oprindelse. S: Meget tilfredsstillende Socialdemokraternes ordfører Anne-Marie Meldgaard finder regeringens indrømmelse »meget tilfredsstillende«. »Jeg håber, at den nye lov kan træde i kraft allerede 1. maj - så vil jeg tage det med i min 1. maj-tale«, siger hun. Hendes parti har reelt blokeret for en lovgivning på området på grund af striden med regeringen om klageadgang. Det har betydet, at Danmark siden sidste sommer har brudt et bindende EU-direktiv om forbud mod forskelsbehandling. Socialdemokraternes hedeste ønske var et særskilt klageorgan for etniske minoriteter - ikke bare på arbejdsmarkedet, men på alle samfundsområder - men det er partiet ikke kommet igennem med. Institut for Menneskerettigheder som klageinstans er et kompromis. Instituttet vil kun kunne udtale holdninger og henstillinger, men ikke træffe bindende afgørelser. Pragtfuldt, fantastisk Alligevel er lederen af Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination (DRC), Niels Erik Hansen, ikke karrig med glædeudbruddene over, at regeringen og oppositionen nu har fundet hinanden: »Det er pragtfuldt, fantastisk«, lyder det. Han og Anne-Marie Meldgaard glæder sig begge over, at de etniske minoriteter ikke længere skal være henvist til fagforeninger eller domstole, hvis de vil kæmpe for deres ret. Mange indvandrere og flygtninge er slet ikke organiserede, påpeger de. Desuden er det ikke alle fagforeninger, der overhovedet vil tage etniske klagesager op. »Nærmest løgnagtig« »Og domstolene er altså ikke nogen reel mulighed for skoleelever, der ikke kan få praktikplads på grund af deres etniske herkomst, eller indvandrere på lav starthjælp og den slags grupper«, mener Niels Erik Hansen. Efter hans opfattelse har beskæftigelsesministeren ikke talt sandt hele vejen i sagen. Blandt andet har Claus Hjort Frederiksen så sent som i november i et skriftligt svar hævdet, at der slet ikke var brug for særskilt at lovgive om klageadgang til menneskerettighedsinstituttet - for det gav gældende lov mulighed for. »Men siden har vi sendt et par konkrete sager til instituttet. Og dem har vi fået retur, med henvisning til at instituttet ikke havde hjemmel til at gå ind i dem. Så ministeren var nærmest løgnagtig i sit svar«, siger Niels Erik Hansen. Arbejdsgiver ønskede ikk »p.« En af de sager, DRC forgæves har sendt til behandling hos instituttet, handlede om en elev fra en teknisk skole, der skulle i praktik. Men på skolen så han en seddel med en besked om, at en konkret arbejdsgiver »ikke ønskede p.« - hvilket betød, at han ikke ville have 'perkere' i praktik. »Vi ville finde ud af, hvem denne arbejdsgiver var«, siger Niels Erik Hansen. Det var torsdag ikke muligt at få en kommentar fra Claus Hjort Frederiksen, der var i Bruxelles.