Millionstøtte fra EU til statens jorder

Næsten halvanden million til naturarealerne i Grib Skov. Over en million til Skjern Å. Knap en million til fælleden på Amager. Og måske flere hundrede tusinde til hjortene i Dyrehaven. Staten bliver umiddelbart den store vinder i den nye EU-landbrugsreform. Støtten bliver fra 2005-2006 omlagt, så den ikke længere kobles til fødevareproduktion, men til det landbrugsareal man ejer. Og staten har et stort landbrugsareal. 10-15 millioner til Skov- og Naturstyrelsen Skov- og Naturstyrelsen bliver den største enkeltmodtager med 10-15 millioner kroner for sine i alt cirka 15.000 hektar - 150 kvadratkilometer - landbrugsareal. Godt to tredjedele har dispensation fra landbrugspligten og ligger som naturarealer med græsjord. For eksempel græsser kvæg og får i Mols Bjerge, Rebild Bakker og på mange andre besøgte naturområder. Her giver EU 500 kroner per hektar, mens taksten for egentlig pløjejord er 2.500 kroner per hektar. Også Fødevareministeriet selv, Forsvarsministeriet og flere andre ministerier ejer jord med landbrugspligt. Fuldmægtig i Fødevareministeriet Lotte Linnet påpeger, at ikke alle arealer med landbrugspligt er berettiget til hektarstøtten. EU og ministeriet er endnu ikke færdige med detaljerne i reformen, men som hovedregel er der også krav om en eller anden form for landbrugsaktivitet, for eksempel græsning eller opdræt af husdyr. Støtte til tusindvis af hesteejere Det ligger fast, at reformen betyder, at landets tusindvis af hesteejere vil kunne hæve hektarstøtte. Enkelte hjorteopdrættere vil formentlig også kunne gøre det, mens der stadig er usikkerhed omkring for eksempel dådyrene på græsningsarealerne i Dyrehaven - hvor der er landbrugspligt, men hvor Fødevareministeriet tvivler på, at man kan tale om landbrugsaktivitet. Uanset hvor grænsen trækkes, bliver Skov- og Naturstyrelsen og andre statslige modtagere nødt til at sende en del af pengene videre. Landmænd ventes at kræve nedslag i prisen på forpagtning De landmænd, der forpagter statens jord eller lader deres kvæg pleje naturen på græsarealer, får i dag støtte til deres fødevareproduktion. Og når produktionsstøtten bliver omlagt til hektarstøtte, vil det kun kunne løbe rundt for landmændene med en eller anden form for kompensation. »Landmændene vil kræve nedslag i prisen på forpagtning, eller måske at staten betaler for afgræsning«, siger Lotte Linnet. Kontorchef Poul Ravnsbæk i Skov- og Naturstyrelsen er enig. »Det er ikke til at sige, hvad nettoeffekten vil blive for os. Der vil selvfølgelig blive noget tilbage, men da 90 procent af vores landbrugsarealer er forpagtet, vil størstedelen nok blive sendt videre til landmændene i form af lavere forpagtningspris«, mener Ravnsbæk. Skov- og Naturstyrelsen håber - som Danmarks Naturfredningsforening og oppositionen - at fødevareministeren og flertallet i Folketinget vil lave støtteordninger, så landmænd stadig vil efterspørge græsarealer til deres kvæg.