Betaling for tolk hos lægen

Efter syv år i Danmark skal det danske sprog sidde så fast, at det kan bruges til at forstå og udspørge lægen. Ellers koster det, hvis samtalen kræver tolk. Det er essensen af et lovforslag, som sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) nu sender i høring. Først fra 2011 De fremmedsprogede skal ikke betale den fulde omkostning til tolkebistanden, men en slags gebyr, og det eksakte beløb er endnu ikke fastlagt. »Men vi taler ikke om et symbolsk beløb, for det skal kunne mærkes på pengepungen. Det er rimeligt, at vi i vores sundhedssystem bruger ressourcerne på det centrale - at behandle syge mennesker og gøre dem raske - og ikke på andre serviceydelser«, siger ministeren, som med egne ord »trykker på stopuret nu«, så folk kan indrette sig på kravet. Betaling kræves først i 2011. Risikerer at få dårlig besked Forslaget møder modstand i Paraplyorganisationen for Etniske Mindretal (POEM), hvor formand Uzma Andresen frygter, at loven kun fører til øgede udgifter og udhulet værdighed hos ældre indvandrere. »Mange af de mennesker, som det her vil ramme hårdt, kom til landet for 35 år siden for at arbejde. Det var længe før, der var noget, som hed integrationsprogram, og mange af dem fik ikke lært dansk nok til at gennemføre en ordentlig samtale hos en læge«, siger hun. Hun frygter, at de ældre indvandrere sparer gebyret for tolkebistanden og dermed risikerer at få for dårlig eller forkert besked på sygehuset eller hos den praktiserende læge. »Hvilket kan medføre, at de ikke bliver raske hurtigt nok og dermed i sidste ende bliver dyrere for samfundet«, siger Uzma Andresen. Børn som tolke En anden løsning vil for mange være at tage deres børn - eller måske snarere børnebørn - med som tolke. »Det er bestemt heller ikke hverken værdigt for de ældre eller rimeligt over for barnet eller den unge, som pludselig bliver sat i den situation at skulle meddele sin bedstefar- eller mor meget omtålelige informationer. Hvorfor skal barnebarnet vide alt om bedstefars urinvejslidelser«, spørger POEM´s formand. Undtagelser for meget svage I lovforslaget bemyndiges ministeren til at holde de mest svage grupper uden for gebyrkravet. »Der kan være mennesker, der som en konsekvens af deres sygdom - det kunne være demens - ikke kan leve op til kravet om at lære bare nogenlunde dansk i løbet af de kommende syv år«, siger Løkke Rasmussen. Gebyret er et led i det lovforslag, som også rummer mulighed for at pålægge sløsede og glemsomme patienter en 500 kroners seddel i bøde for at udeblive fra en aftale på sygehuset. Mens Dansk Folkeparti har undsagt den del af lovforslaget med henvisning til, at bøde for forsømmelser også skal gælde, når sygehuset aflyser en behandling, er Birthe Skaarup, formand for Folketingets Sundhedsudvalg, mere positivt over for ideen om gebyr for tolkning. »Det lyder da meget fornuftigt. Efter syv år bør indvandrere have lært dansk, og når danskere bosætter sig i udlandet, får de jo heller ikke gratis tolk, fordi de skal til lægen«, siger Birthe Skaarup, der endnu ikke har set lovforslaget og dermed ikke haft det til behandling i hverken sundhedsudvalget eller i partiets folketingsgruppe.