Danmark sværtet til i udlandet

I november 2001 satte den svenske journalist Anders Westgårdh sig til tasterne: »Danskerne gør mærkelige ting, og mange er mere eller mindre utilregnelige på grund af landets hæmningsløse alkoholpolitik«, skrev han i en klumme til den største svenske avis, Aftonbladet, om udfaldet af det danske valg. Han fortsatte: »Ved at klæde det racistiske budskab i kejserens nye klæder lykkedes det den åbenlyst ubehagelige Anders Fogh Rasmussen at gøre Venstre til Danmarks største parti«. Den klumme er for lektor i statskundskab ved Københavns Universitet Hans Jørgen Nielsen et sproglige lavpunkt i udlandets dækning af udlændingedebatten i Danmark. »Men den dækker det generelle billede - at vi bliver fremstillet som sorte, mens det sande billede snarere er, at vi er grå«, siger Hans Jørgen Nielsen. Rapport mødt med hovedrysten Hans rapport 'Er danskerne fremmedfjendske?' blev tirsdag præsenteret på et pressemøde for udenlandske journalister i Danmark. Og her blev den mødt med hovedrysten og vrede udfald med svensk, tysk og tyrkisk accent. »Det er bestilt arbejde og en fortsættelse af højrefløjens angreb på udenlandsk presse. Vi har ikke en skjult dagsorden - vi har viderebragt fakta om de politiske stramninger«, siger journalist for tv-stationen al-Jazeera og formand for den udenlandske presseforening Osama Al-Habahbeh. »Hans kildemateriale er rystende. Han bygger sin rapport på polemiske kommentarer og ledere i aviserne - ikke på objektive nyheder«, siger Marc-Christoph Wagner fra Deutschlandfunk. Rapporten indeholder en stribe eksempler på pressedækningen af Danmark i 2000-2001 i svenske, norske, tyske og britiske aviser. Som ifølge Hans Jørgen Nielsen netop i høj grad består af klummer, ledere og kommentarer, mens det halter med fakta. Danskerne fremstilles som fremmedfjendske Dækningen handler stort set udelukkende om udlændingedebatten, og danskerne fremstilles som fremmedfjendske eller direkte som racister. I The Guardian skriver den britiske journalist Stephen Castle f.eks. i juni 2002: »I det sidste år har det uhørte højresving i Danmark fået nazismens gradvise vækst til at virke langsom«. For Hans Jørgen Nielsen et typisk eksempel på, at journalisten kolporterer forkerte oplysninger og dermed tegner et helt skævt billede. Han klandrer udenlandsk presse for aldrig at fortælle de gode historier - at Danmark faktisk giver asyl og familiesammenføring til rigtig mange, og at flere danskere ser udlændinge som et aktiv end en belastning. 'Den øde ø' blev misbrugt Også den bemærkning, som nok har vakt størst international opmærksomhed - tidligere indenrigsminister Karen Jespersens (S) forslag om at sætte asylansøgere ud på en øde ø - blev misbrugt, mener han. De udenlandske journalister ignorerede, at der faktisk var et problem med kriminelle asylansøgere. »Og når en tysk journalist under overskriften 'Hæslige toner i Danmark' skriver, at man i Danmark ikke kunne finde på at sende børneskændere og massemordere ud på en øde ø, så er det faktuelt forkert. I min barndom havde jeg udsigt til Livø, som blev brugt til åndssvage kriminelle«. Hans eget svar på spørgsmålet i bogens titel er et 'både-og'. »Det er netop min pointe - at det er forkert at sætte én etiket på et helt folk. Vi er måske lidt hurtigere og lidt hårdere i tonen end i andre lande - og det er nok rigtigt, at den dér lidt bramfri skibsværftstone slår hårdt for dem, som ikke er indforstået. Men om vi er fremmedfjendske - det kommer an på, hvor du spørger«.