Ingen penge til hverdagsnatur

Der bliver penge til at forbedre forholdene for specielle padder og andre dyr af den type, som biologer tænder på. Men den natur, som almindelige danskere kan få glæde af i hverdagen, må bøde. Det bliver efter alt at dømme konsekvensen af miljøminister Hans Christian Schmidts (V) forslag til ny naturbeskyttelseslov, som førstebehandles i Folketinget i dag. Og derfor ser det foreløbig ikke ud til, at ministeren kan få flertal. Den danske stat er ifølge EU's habitatdirektiv forpligtet til at beskytte sjældne dyr og planter. Hovedparten af pengene til naturbeskyttelse skal derfor kanaliseres til de 254 EU-habitatområder, der udgør syv en halv procent af Danmarks areal. »Der bliver kun penge til den natur, som er fin og bevaringsværdig ud fra et naturvidenskabeligt synspunkt, men som ofte ikke er specielt indbydende eller har særlig gode publikumsfaciliteter. Det går ud over hverdagsnaturen, for eksempel en genoprettet sø eller en natursti langs en å, hvor der ellers ville kunne komme tusindvis af mennesker«, siger Leo Ellgaard, miljøchef i Amtsrådsforeningen. Dyre habitatregler Også Danmarks Naturfredningsforening (DN) mener, at lovforslaget indskrænker sig til kun at beskytte den natur, som EU har dikteret. »At skulle leve op til EU-reglerne er en formidabel økonomisk opgave, som amterne skal løse for meget små midler og med udgangspunkt i bloktilskuddet til naturgenopretning. Der bliver stort set ingen penge til naturpleje uden for habitatområderne«, siger afdelingsleder i DN, Thomas Færgeman. Amterne har de seneste år brugt omkring 100 millioner kroner årligt til at skabe ny natur, reetablere vandløb, vedligeholde naturområder, rekreative anlæg og stier samt naturvejledning og information. Stat og kommuner har brugt cirka 50 millioner årligt. Konsulentfirmaet Rambøll har for regeringen beregnet, at EU's habitatregler vil koste mellem 170 og 260 millioner kroner årligt de næste ti år i administration, fredninger, naturgenopretning og erstatninger til landmænd og andre erhvervsdrivende. Og der er ikke nok penge på finansloven til både EU-kravene og den danske naturforvaltning, påpeger amterne, de grønne og et flertal i Folketinget. Selv regeringens sædvanlige støtte, Dansk Folkeparti, er kritisk: »Vi har ikke givet ekstra penge til nationalparker og skovrejsning, for at miljøministeren kunne nedprioritere anden hverdagsnatur. Enten må ministeren fortælle klart, hvad han vil nedprioritere, så vi kan tage stilling til det - eller også må han finde flere penge«, siger Dansk Folkepartis miljøordfører, Jørn Dohrmann, der som Socialdemokraternes miljøordfører Torben Hansen »slet ikke er glad« for denne del af den ny naturbeskyttelseslov. Elitenatur beskyttes »Det er en skandale, at ministeren stort set kun vil beskytte elitenatur. Der er også vigtig natur på de 92,5 procent, der ikke er EU-habitatområder«, mener Torben Hansen. Miljøminister Hans Christian Schmidt siger i en skriftlig udtalelse, at »det generelle høje niveau for naturbeskyttelsen bevares«, og han mener, at habitatområderne »også ud fra en national synsvinkel indeholder den mest værdifulde natur«. Schmidt peger på, at der er sat ekstra beløb af i 2003 og 2004, og at det præcise omfang af aktiviteter i habitaterne først kendes, når man nærmer sig 2009. »Jeg vil ikke udelukke, at det kan blive nødvendigt at finde flere penge til arbejdet til den tid«, udtaler miljøministeren.