Helsingør vil opgive romaklasser

Efter flere kuldsejlede forsøg på at få Helsingørs sigøjnerbørn i skole kaster den nordsjællandske kommune nu håndklædet i ringen. Helsingørs tre klasser for romabørn, de såkaldte F-klasser, bliver sandsynligvis lukket ved årsskiftet. Eleverne møder nemlig ikke op til undervisningen. »Fremmødeprocenten er helt nede på 56. Og det kan jo ikke være rigtigt, at vi bruger en masse ressourcer og sætter flere lærere ind i klasserne, og så dukker den første elev op klokken halv ti. Vi vil gerne støtte - men det kræver altså, at eleverne møder op«, siger formanden for børn og unge-udvalget i Helsingør, Erling Hansen (K). Klasserne blev i begyndelsen af 1980'erne oprettet for at målrette undervisningen til de ofte fagligt svage romabørn fra kommunens godt 200 sigøjnerfamilier. Men det stod hurtigt klart, at det største problem i det hele taget var at få eleverne i skole. Ingen anden udvej Kommunen har siden forsøgt sig med alternative løsninger såsom at skære i forældrenes kontanthjælp, hvis børnene ikke mødte op, eller få de ofte ledige forældre i aktivering på skolen, så de kunne følge børnene af sted. Men det første blev erklæret ulovligt, det andet strandede i manglen på arbejde. Derfor ser kommunen ingen anden udvej end at nedlægge de tre klasser med i alt 30 elever. Ifølge Erling Hansen er planen, at klasserne er væk ved året udgang. »Når man laver nogle særlige forsøg på at få børnene i skole, og mødeprocenten så falder, så skal man da overveje, om man giver de rigtige tilbud«, siger Erling Hansen. Han foreslår, at sigøjnerbørnene skal ud i de almindelige klasser og tilbydes samme støtte som andre børn: »De skal nu have samme vilkår som de øvrige elever. De skal sikres den støtte, de hver især måtte have brug for, såsom specialklasser eller støttepædagog«. Haarder ærgrer sig Integrationsminister Bertel Haarder (V) har tidligere støttet Helsingør Kommunes forsøg på at få romabørnene i skole: »Hvis man i Helsingør har konstateret, at klasserne ikke virker, så forstår jeg da godt, at man dropper projektet. Men det ærgrer mig gevaldigt, at vi ikke kan hjælpe kommunen. De har en stor del af landets romabefolkning og kæmper hårdt for at få børnene i skole. Derfor er det da skuffende, at forsøget med at trække i forældrenes kontanthjælp, som jo viste sig at være vellykket, blev erklæret ulovligt«, siger Bertel Haarder. Ordning vakte harme Kontanthjælpsordningen vakte stor harme i blandt andet romaforeningen Romano. Jurastuderende Henrik von Bülow klagede til Tilsynsrådet i Frederiksborg Amt, som gav medhold. Han er tilfreds: »Det måtte ske før eller siden. Klasserne var jo åbenlys raceadskillelse. I øvrigt fører det ikke til integration at holde eleverne adskilt fra de øvrige børn. Og det hjælper næppe på deres selvværd«, siger Henrik von Bülow. For at tvinge børnene i skole foreslår han i stedet, at forældrene skal have en bøde, hvis børnene ikke møder op - en idé, som Bertel Haarder støtter. »Men det kræver, at bøderne ikke kun tildeles en bestemt social gruppe, men også kan ramme direktørfamilien«, siger Henrik von Bülow.