Mens temperaturen udenfor kun sneg sig et par grader over frysepunktet, var stemningen noget varmere ved otte orienteringsmøder om fremtidens fristad, som Christianias advokater, Lulla Forchhammer og Knud Foldschack, stod i spidsen for i weekenden. De to advokater fremlagde på møderne en model for, hvordan Christiania kan bevares i nogenlunde den form, som det har i dag: En selvejende fond skal eje stedet og være ansvarlig for, at forholdene på fristaden er lovlige, lyder forslaget. »Modellen er den eneste realistiske mulighed for, at vi kan bevare de værdier, som vi er enige om, er gode ved Christiania: det sociale, det kollektive, alternative og bæredygtige,« siger Lulla Forchhammer. Knud Foldschack supplerer: »Fondens bestyrelse skal stå for alt det, der ikke kan diskuteres: Som for eksempel, at der skal betales ejendomsskat og betales for vand og varme. Alt det, der kan diskuteres, skal derimod stadig afgøres på Christianias fællesmøder«. Massiv interesse En rickshaw er bindeleddet mellem de mange møder. Peter Post, der er sekretær for Christianias kontaktgruppe til Forsvarsministeriet, træder i pedalerne, mens forbipasserende træder til side, og bekendte kommer med hilsner og hej. Mange følger efter rickshawen som en hale. I alt har knap 300 ud af Christianias 650 voksne beboere fundet vej til de lokale møder gennem weekenden. »Jeg er meget optimistisk. Der var ikke en eneste, der ytrede tvivl om, at det er vejen frem for os«, fortæller Peter Post efter det sidste møde. Men selv om temperaturen til møderne har stået på varmegrader, er Christianias fremtid langtfra afgjort. »Vi laver en juridisk skal, hvor vi vil appellere til, at de kollektive rettigheder respekteres«, siger Knud Foldschack og fortsætter: »Christianitterne er positive over for at lave et regelsæt og tage ansvaret for, at det bliver overholdt. Nu forventer vi, at politikerne lytter til løsningsforslaget og lader være med at tage afstand på forhånd«. I næste uge fremlægger regeringens Christianiaudvalg den endelige betænkning om Christiania. Udvalgsarbejdet skal munde ud i et lovforslag om en normalisering af fristaden. På forhånd har både Københavns Kommune og Socialdemokraterne luftet begejstring for fondsmodellen. »Hvis Christiania skal have en fremtid, kan det ikke nytte noget, at man går ind og forstyrrer selve selvstyretanken - det er jo det bærende element for området. Derfor er det positivt, at den her model lægger op til, at christianitterne bevarer en væsentlig del af deres selvstyre«, mener Socialdemokraternes Christianiaordfører Poul Quist Jørgensen. Uløste problemer Både Venstre og de konservative er imidlertid langtfra lune på tanken om at sætte en selvejende fond i spidsen for Christiania. »Christianitterne har ikke formået at løse de problemer, som blev påpeget af Folketinget for to år siden: Der er ikke blevet gjort noget for at stoppe hashsalget eller sørget for, at politiet kan passe sit arbejde derude. Derfor er jeg bange for, at christianitterne med en fond og en fortsat selvforvaltning stadig vil stå med en problemstilling, de har svært ved at håndtere«, siger forsvarsordfører Ulrik Kragh. Inden regeringsudvalget har fremlagt sit forslag, vil Ulrik Kragh ikke lægge sig fast på en favoritplan for Christianias fremtid. Men umiddelbart er han mest stemt for, at der bliver bygget andelsboliger på området. mette.molbak@pol.dk lea.korsgaard@pol.dk
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























