Kunstigt åndedræt til vandmiljøplan

Tilbage i 1987 udnyttede Danmarks Naturfredningsforening (DN) dygtigt en spandfuld døde jomfruhummere fra Kattegat til at fremprovokere en vandmiljøplan. Mange iltsvind senere forsøger den store grønne organisation nu at give, hvad den betragter som kunstigt åndedræt til debatten om en Vandmiljøplan III. Når politikerne på Christiansborg henter post i deres dueslag i dag, så ligger der et forslag til en fiks og færdig 10-punkts plan til inspiration for formiddagens forhandlinger. Planen er lavet, fordi Danmarks Naturfredningsforening er dybt utilfreds med regeringens oplæg. Årlige iltsvind »Regeringens forslag gør tykt grin med naturen og befolkningen ved overhovedet ikke at forholde sig til problemerne med iltsvind«, siger afdelingsleder Thomas Færgeman fra Danmarks Naturfredningsforening, der påpeger, at de indre danske farvande så sent som i 2002 blev ramt af det hidtil største iltsvind nogensinde. I et område større end Sjælland døde planterne på bunden, og fisk udåndede i mangel på ilt og skyllede op på de danske strande. Også i 2003 var der iltsvind i store dele af de indre danske farvande. Kvælstof i form af ammoniak er også skyld i, at danske heder, højmoser, overdrev og skove »gror til i brændenælder og græs«, påpeger DN. »Om få år vil EU gennem sit vandrammedirektiv kræve, at Danmark sikrer sine vandområder. Følger man regeringens oplæg, så vil prisen til den tid blive meget større, fordi der i mellemtiden er blevet uddelt gratis tilladelser til en masse svinefarme - tilladelser, der skal købes tilbage«, siger Thomas Færgeman. Billig plan Danmarks Naturfredningsforening afviser, at det skulle være ekstremt dyrt for samfundet at halvere udledningen af kvælstof til åer, søer, fjorde og farvande. Et regneeksempel fra Odense Fjord i en baggrundsrapport skrevet op til forhandlingerne i Folketinget viser, at det vil koste 28 millioner kroner om året, påpeger DN. Det svarer til 1 procent af produktionsværdien på områdets landbrug. Det dyreste vil være at tage 5.400 hektar jord ud af drift ved ådale og gøre dem til våde enge. Næstdyrest er et krav om 20 procent mindre gødning til jorderne. Ganget op til landsplan koster DN's plan under 500 millioner kroner om året - altså forholdsvis beskedent i forhold til en samlet årlig landbrugsstøtte på 7,4 milliarder kroner. VK-regeringen har indtil videre afvist at ville benytte en mulighed for at bruge 10 procent af beløbet (740 millioner kroner) på særlige miljøinitiativer. Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) afviser blankt, at det skulle være nødvendigt at halvere udledningen af kvælstof. »Det kan jeg ikke genfinde nogen steder i de råd, jeg har fået. Det, jeg hører, er, at vi skal gøre noget specifikt - altså der, hvor naturen får noget ud af det«, siger han og understreger, at kvælstof er et tema i forhandlingerne.