Tortureksperter: Cubafange skal tilbydes hjælp

Angst, depression og social isolation. Det er bare nogle af følgevirkningerne for mange af de fanger, som har siddet indespærret i måneder uden rettigheder og med en uvis skæbne foran sig. Det siger psykolog på Det Danske Rehabiliterings- og Forskningscenter for Torturofre Peter Berliner, efter at regeringen torsdag oplyste, at den danske Cubafange nu vil blive løsladt. »Det er psykisk tortur, når folk bliver frataget alle rettigheder og mister kontrollen over deres egen livssituation. Specielt når der ikke er nogen afklaring af deres situation«, siger psykologen. Tilbageholdt i 741 dage Den danske fange har været tilbageholdt i 741 dage og har under opholdet på den amerikanske flådebase ikke fået oplyst, hvad han er anklaget for, ligesom han ikke er blevet stillet for en dommer. Torsdag kunne regeringen så meddele, at den danske statsborger er en fri mand, og at han ikke bliver retsforfulgt, selv om Politiets Efterretningstjeneste har fået til opgave at overvåge ham. Den danske statsborger blev i februar 2002 overført til den såkaldte Camp X-Ray på den amerikanske flådebase Guantánamo i Cuba. Billeder fra basen viser, hvordan fangerne blev tvunget i knæ med hætter over hovedet siddende i bure under himmel. Ved ankomsten til lejren får fangerne ikke at vide, hvor i verden de befinder sig. Kun at de er 12.773 kilometer fra Mekka, hvilket er påtrykt mintgrønne metalskilte under fangernes madrasser. Psykisk pres »Det er specielt uvisheden, som kan være hård. Fanger, som har oplevet lignende forhold i andre fængsler, beskriver det som et vældigt psykisk pres ikke at vide, hvad der kommer til at ske med deres liv. Og her taler vi vel at mærke om folk, som kun har været indespærret i få dage ad gangen. Når der er tale om to år, må vi formode, at oplevelsen har været langt værre«, siger Peter Berliner. Det er kun få måneder siden, at flere ledende skikkelser fra Internationalt Røde Kors åbent kritiserede USA for at lade fangerne på Guantánamo sidde i total uvished om deres fremtid. I november sidste år oplyste udenrigsminister Per Stig Møller over for Folketingets Retsudvalg, at den danske fange nu var blevet overført til bedre vilkår i den såkaldte Camp Four. Her har han tag over hovedet, faste vægge omkring sig og adgang til en fodboldbane. USA har inddelt lejren i forskellige afdelinger. Fangerne bliver placeret efter et såkaldt bonussystem, hvor de, der samarbejder, bliver belønnet med bedre forhold. »Det er et system, vi kender fra flere steder i verden. Flere torturoverlevere fortæller, hvordan de har følt sig presset til at finde på oplysninger bare for at opnå bedre privilegier. Når de kommer hjem igen, føler de sig mistroiske og vil tit fare op, når de skal fortælle om deres situation til andre«, siger Peter Berliner. Og diagnosen er ifølge psykologen ikke til at tage fejl af: Social isolation »De bliver socialt isoleret og har svært ved at begå sig sammen med andre. I værste fald kan de opleve kvalme, hovedpine og fysiske smerter. Det kræver både lægelig og psykologisk behandling, og samtidig er det vigtigt, at fangen bliver forenet med familie og venner og ikke føler sig isoleret, når han kommer hjem«, siger Peter Berliner. Det var i 2000, at den danske Cubafange ifølge sine nærmeste venner startede med at interessere sig stærkt for muslimernes hellige krig. Han begyndte senere at komme i en moské i Århus, hvor imamer fortalte om muslimernes kamp i Afghanistan, Palæstina og Tjetjenien. »Netop de folk, som har en stærk religiøs tro eller en sag at kæmpe for, har det lettere, fordi de har noget at læne sig op ad, mens de er indespærret«, vurderer psykolog Peter Berliner. Spansk fange er indlagt Udenrigsministeriet ønskede fredag ikke at oplyse, hvornår den danske fange bliver løsladt. Ifølge britiske medier har de fem britiske fanger, som også skal tilbage til deres hjemland, endnu ikke selv modtaget nyheden om deres løsladelse. De forventes først at kunne drage fra Cuba sidst i næste uge. Den spanske statsborger, som i sidste uge blev løsladt fra Guantánamobasen til retsforfølgelse i Spanien, er i dag indlagt på et psykiatrisk hospital, hvor han behandles for traumer. Det danske torturcenter er parat med et tilbud om behandling til den danske statsborger, når han kommer hjem, fortæller centerets koordinator, Tue Magnussen. »Vores dør vil være åben for bistand med henblik på at klarlægge, om fangen har været udsat for tortur. Alene tilbageholdelsen i isolation og uvished i lang tid kan beskrives som en form for psykisk tortur«, siger han. Tue Magnussen opfordrer den danske regering til at bede FN's torturkomité, CAT, om at iværksætte en undersøgelse af den danske fanges forhold og behandling på Guantánamobasen. Samtidig er torturcentret parat med juridisk bistand, hvis den danske Cubafange ønsker at lægge sag an mod den amerikanske stat for uretmæssig tilbageholdelse med krav om erstatning. For en uge siden udtalte den amerikanske krigsforbryderambassadør, Pierre-Richard Prosper, at USA har beviser for, at den danske Cubafange har forbindelser til Osama bin Ladens terrornetværk al-Qaeda. Men ifølge justitsminister Lene Espersen (K) er der ikke beviser nok til at starte en retssag mod manden i Danmark. Det fik politikere fra Enhedslisten og SF til at kræve, at den danske regering støtter en erstatningssag vendt mod den amerikanske regering.