Uforandret svensk kamp for frigivelse

Den svenske Guantánamofange sidder stadig fængslet i Cuba, og i den nuværende situation tyder intet på at han vil blive løsladt. Den besked havde den svenske udenrigsminister Laila Freivalds med sig hjem til Sverige, da hun landede efter knap en uges besøg i USA. Fangerne er opdelt i kategorier At den danske fange - og ikke den svenske - nu skal løslades, har dog intet at gøre med, hvordan Sverige har håndteret sagen. »Det er amerikanerne, der har delt fangerne op i forskellige kategorier. Åbenbart tilhører den danske fange den kategori, som USA mener, at de kan løslade«, sagde Laila Freivalds til det svenske nyhedsbureau, TT. At Danmark på nogen måde skulle have håndteret sagen for sin statsborger anderledes end Sverige, kender hun ikke noget til. Mere højrøstet Det er dog ingen hemmelighed, at Sverige i sagen om landets Guantánamofange har været langt mere højrøstet og aktivistisk end de danske myndigheder, der er gået stille med dørene. Gentagne gange mødtes den tidligere udenrigsminister Anna Lindh med sin amerikanske kollega Colin Powell og krævede beviser eller udlevering af fangen. Den nu myrdede udenrigsminister var også flere gange ude og kritisere USA's behandling af fangerne på Guantánamobasen, som hun mente, var i strid med menneskerettighederne. Fortsatte kritisk linje Hendes efterfølger, Laila Freivalds, har fortsat den kritiske linje, og ved mødet med Powell i mandags fremførte hun endnu engang den svenske regerings skarpe protester mod tilbageholdelsen af den svenske fange. Det amerikanske svar blev, at man ikke kan løslade svenskeren under de nuværende omstændigheder. Den svenske regering fik dog ret til at sende en delegation til USA for at gennemgå amerikanernes beviser. »De skal klarlægge, hvilke grunde USA har til at tilbageholde ham, og se, om der findes muligheder for at løslade ham eller stille ham til ansvar. Dette er ikke et gennembrud, men en måde at bryde dødvandet i sagen på«, sagde Freivalds til avisen Dagens Nyheter. »Ikke-samarbejdsvillige« Hos Guantánamogruppen, der er støttegruppe for den svenske fange, ser man frigivelsen af den danske fange som en sejr og et vigtigt eksempel. Den svenske og den danske fange har meget tilfælles, og ifølge Gösta Hultén, formand for Guantánamogruppen, har amerikanerne anklaget begge fanger for nogenlunde det samme. Begge var »farlige terrorister, pågrebet på slagmarken« og »ikke-samarbejdsvillige«. »At vi nu har fået en mulighed for at sende en delegation, der kan gennemgå beviserne, tyder også på en fremgang. Det samme fik russerne lov til, og deres fanger blev løsladt i december. Spanien gjorde det også, og deres fange blev løsladt i februar«, siger Gösta Hultén. Skarpere tone Fra Guantánamogruppen mener man ikke, at man har nok politisk indsigt til at kommentere, hvordan det svenske diplomati har arbejdet i forhold til det danske. Men en ting er sikker - det stille diplomati er ikke længere nok. »Der er brug for en skarpere tone i debatten. Vi har ventet i to år og to måneder, og intet er sket. Det viser bare, at det stille diplomati er mislykkedes. Nu er der brug for, at udenrigsministeren gør brug af sin vifte af diplomatiske foranstaltninger«, siger Henrik von Sydow, medlem af Riksdagen for Moderaterna og medlem af Guantánamogruppens bestyrelse. Det kan for eksempel handle om, at Laila Freivalds kalder den amerikanske ambassadør i Stockholm til en samtale eller kalder sin egen Washington-ambassadør hjem til en konsultation. Ifølge Henrik von Sydow er det også vigtigt, at udenrigsministeren sætter Guantánamo på dagsordenen - især i den amerikanske debat.