250.000 kommer i politiets dna-register

Mere end et par hundrede tusinde danskere vil i løbet af en årrække blive registreret i politiets dna-register - i dag er der kun opbevaret navne og dna-data på 2.270. En sådan hundrededobling bliver formentlig resultatet, hvis justitsminister Lene Espersen (K) kommer igennem med et forslag om at udvide det nuværende dna-register. Skal gøres nemmere Reelt vil ministeren gøre det lige så nemt at dna-registrere sigtede og dømte som at registrere fingeraftryk i straffesager. »Det genetiske fingeraftryk i form af dna er efterhånden af en sådan karakter, at det opfylder de samme funktioner som almindelige fingeraftryk - det vil være helt ude af trit med udviklingen ikke at have de samme regler«, siger Espersen. I dag skal man have begået meget alvorlige forbrydelser som voldtægt, grov vold eller drab for at få lagt sin personprofil ind i dna-arkivet. Ved fingeraftryksregistret er tærsklen langt lavere: Det omfatter alle slags forbrydelser, der kan koste halvandet års fængsel - herunder tyveri, røveri og indbrud. Da der i dag er en kvart million personers fingeraftryk i politiets centrale register, vil et udvidet dna-register med tilsvarende regler formentlig få samme størrelse i løbet af nogle år. Mod overvågning Lene Espersen afviser, at det er et skridt i retning af et overvågningssamfund: »Det er vigtigt at understrege, at dna-registret udelukkende skal anvendes til at opklare forbrydelser. Den type genetisk materiale, politiet tager, kan ikke anvendes til at spore personens genetiske arveanlæg«. Frank Jensen, leder af Kriminalteknisk Afdeling hos Rigspolitiet, finder det helt naturligt at udvide. »Allerede i dag opklarer vi et bredt spektrum af forbrydelser med dna: drab og sædelighedsforbrydelser, vold og indbrud. Hvis vi for eksempel har femten dna-profiler fra en uidentificeret tyv på turné, og vi anholder ham sekstende gang og får ham dømt ved at søge i databasen, er det jo ærgerligt, at vi ikke må lægge ham ind i registret. Næste gang, han går i gang med at stjæle, kan vi starte forfra igen«, siger han. Anne Baastrup ikke betænkelig Formanden for Folketingets Retsudvalg, Anne Baastrup, er ikke betænkelig. Både i fingeraftryks- og i dna-registret gælder den regel, at også ikkedømte og i princippet uskyldige personer, der bare har været sigtet i en sag, registreres. Det har afstedkommet kritik fra blandt andet Advokatrådet. Lektor Jørn Vestergaard, Københavns Universitet, kalder det forkludret, at personer, der kun har været sigtede, blandes ind i et register over dømte. »Det må være enten-eller: Enten registrerer man kun kriminelle - eller også laver man et dna-register, der omfatter hele befolkningen. Også mere 'pæne' mennesker«.