Indvandrere: Uddannelse nytter ikke

Når en indvandrer i gadebilledet ser, at det er kioskejeren og ikke akademikeren, der kører Mercedes, influerer det på valget - eller fravalget - af uddannelse. For indvandrere eksisterer der ikke den sammenhæng, de fleste danskere oplever mellem uddannelse, indkomst og social status, og det får mange til at gå alternative veje - også ulovlige - for at bevæge sig opad i samfundshierarkiet. »For almindelige danskere er der sammenhæng mellem uddannelse og social mobilitet, men i praksis eksisterer den sammenhæng ikke for indvandrerne. Det går ud over deres loyalitet over for Danmark, og de finder ud af at engagere sig på det uformelle arbejdsmarked i stedet«, siger samfundsforsker og lektor ved Københavns Universitet Mark Goli, der blandt andet har undersøgt etnisk ligestilling i staten. »Uddannelse er ikke i høj kurs blandt indvandrere i dag. Du ser dem også droppe skolen. En universitetsuddannelse er ikke vejen til velstand i Danmark. De, der har gjort, som de skulle, står med en lang næse - det gider unge ikke følge«, siger han. Den første rapport Torsdag kom rapporten 'Det duale arbejdsmarked i et velfærdsstatsligt perspektiv', der som den første har kortlagt indvandrerarbejdsmarkedet med interview af 234 tidligere og nuværende ejere af indvandrervirksomheder og deres ansatte. Den afslørede massiv svindel med skat, moms og sort arbejde kombineret med offentlige ydelser. Rapporten undersøger hvorfor og finder blandt andet, at indvandrerne ikke mener, at de kan bruge deres uddannelse til noget - hverken den de kom med fra hjemlandet eller den, de siden hen har taget her. De bliver klogere 56,3 procent havde en gymnasial, faglig eller videregående uddannelse hjemmefra og 37,8 procent har taget en faglig eller videregående uddannelse i Danmark. Men blot tre procent af de nuværende virksomhedsejere mener, at de inden for deres erhverv kan bruge deres uddannelse »meget« eller bare »begrænset«. På fem år er deres opfattelse ændret markant. De samme 135 ejere blev også spurgt i 1998 af forskeren bag den nye rapport, Shahamak Rezaei fra Roskilde Universitetscenter (RUC), og dengang lød det tilsvarende tal på 41,4 procent. »De er blevet klogere«, lyder forklaringen fra Shahamak Rezaei, der uddyber: »De troede, de kunne anvende deres formelle kvalifikationer, men når du tilstrækkeligt mange gange har stødt panden mod en mur - mod det etablerede - vender du det ryggen. Så bliver det dig mod systemet«. Rapporten konkluderer også, at blot 2,2 procent at virksomhedsejerne har øget deres uddannelsesniveau i den femårige periode. DA: Indbildning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) mener, at der er en vis portion indbildning i indvandrermiljøerne, når de mener, at uddannelse ikke nytter. »Det er ikke fordi, der ikke er problemer, men det generelle billede er, at uddannelse virker - også for indvandrerne. Men der er en forkert opfattelse i indvandrermiljøer af, at man er nødt til at rejse til London eller arbejde for en landsmand, hvis man skal have job«, siger konsulent i DA Benjamin Holst. Han erkender dog, at mange ikke kan bruge deres uddannelse fra hjemlandet og opfordrer myndighederne til i højere grad at anerkende udenlandske uddannelser.