Ja til at forske i menneskeæg

Arkivfoto: Thomas Borberg
Arkivfoto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Forskere på Rigshospitalet har fået den videnskabsetiske komités tilladelse til at forske i embryonale stamceller. Cellerne skal udtages af befrugtede æg, som er blevet tilovers fra behandlinger på Rigshospitalets fertilitetsklinik. »Den store opgave bliver naturligvis selve processen med at få stamcellerne til at udvikle sig til specialiserede celletyper, der kan bruges i behandling af sygdomme. Om det vil lykkes for os, ved jeg ikke, men vi vil forsøge. Under alle omstændigheder vil der nok gå lang tid, før det bliver muligt at udnytte stamceller til de store behandlinger«, siger seniorforsker, dr.med. Claus Yding Andersen, Rigshospitalet. Udviklingen af stamceller til sygdomsbehandling - med Alzheimers, Parkinsons sygdom og diabetes som nogle af de mest oplagte mål - holder tusinder af forskere beskæftiget verden over. Tung opgave at løfte alene Stamcelleterapi anses for fremtidens behandling af sygdomme, vi i dag ikke kan kurere. Men det er en tung opgave at løfte alene. »Vi har i lighed med mange andre forskere valgt at sætte de cellelinjer, vi opdyrker, i en nyoprettet stamcellebank i England, UK Stem Cell Bank. Det betyder, at andre forskere i andre lande kan gå ind og bruge af netop vores celler til forskning eller måske behandling. Til gengæld får vi så mulighed for at låne af de andre forskeres forskellige cellelinjer til vores forskning«, siger Claus Yding Andersen fra Rigshospitalet. Tanken med at knytte sig til den britiske stamcellebank er også, at det på langt sigt vil give bedre muligheder for at finde de vævstypemæssigt rigtige stamceller til de rigtige patienter. »Ideen med en stamcellebank er rigtig. Vi når meget længere, hvis vi samarbejder internationalt om dette her i stedet for at gå med det hele selv derhjemme«, siger Claus Yding Andersen. Kontakt via klinik på Riget Claus Yding Andersen og hans kollega Anne Grete Byskov vil nu begynde at kontakte par på Rigshospitalets fertilitetsklinik for at høre, om de vil donere overskydende æg - som alligevel skulle have været destrueret. Det er blot anden gang, danske forskere får tilladelse til at forske i embryonale stamceller. Sidste efterår fik en gruppe fynske forskere tilladelse som de første her i landet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her