Barselsfond splitter regering

I stedet for at skubbe skelettet bagerst i skabet har social- og ligestillingsminister Henriette Kjær (K) i stedet valgt at hive en af de store interne konflikter imellem regeringspartierne V og K helt frem i lyset. En central barselsfond, som skal udligne udgifterne til barsel mellem kvinde- og mandearbejdspladser, er et af de store stridsemner mellem partierne. Venstre er lodret imod ideen, men de konservative støtter tanken varmt. Med i regeringens idékatalog Derfor har det vakt opsigt, at Henriette Kjær har valgt at hente inspiration udelukkende i partibogen og har taget den centrale barselsfond med i sit idékatalog til en bedre balance mellem familie- og arbejdsliv. Og dermed gjort den centrale fond til officiel regeringspolitik. »Jeg vil ikke sige hverken buh eller bæh til ideen om en central barselsfond netop nu. Dels skal et udvalg se på alle muligheder for øget fleksibilitet for børnefamilier, dels kører overenskomstforhandlingerne lige nu«, siger Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, afventende. Hidtil har Venstre ellers lagt stor afstand til en central fond, og for knap et år siden måtte partiet se sig selv omgivet af et flertal, der krævede tilbundsgående analyser af en række modeller for en central fond. Kjær håber på fælles løsning Embedsmandsudvalget, som har til huse i Beskæftigelsesministeriet, skal aflevere betænkning i løbet af april, og ifølge arbejdsretschef Einar Edelberg, der er formand for udvalget, er der tale om tekniske beskrivelser af forskellige indretninger af en central fond. Udvalget har også hentet inspiration i udlandet. Sideløbende med udvalgsarbejdet er overenskomstforhandlingerne for 220.000 industriarbejdere faldet på plads - med deres egen barselsfond. Og det træk blev i første omgang udlagt som et tilbageslag for ideen om en central fond. På den baggrund beklagede Henriette Kjær overenskomstresultatet og gentog, at målet er en central løsning for hele arbejdsmarkedet. Ifølge Politikens oplysninger har ligestillingsministeren ikke tabt troen på den centrale fond. Selv om overenskomsten på industriområdet er indrettet med den klausul, at aftalen skal genforhandles, hvis der lovgives om en central fond, betragtes det ikke som et uoverstigeligt problem i Ligestillingsministeriet. DF afventer Tværtimod er det opfattelsen, at så store nyskabelser på tværs af arbejdsmarkedet som en central barselsfond netop ikke kan indføres via overenskomstsystemet. Men alene via lovgivning. Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, tager ikke ministerens klare melding som et faresignal. »Det er bare V og K, som slås. K har brug for at profilere sig, og det er der ikke noget underligt i«, siger Dansk Folkepartis ligestillingsordfører, Louise Frevert, som afventer analysearbejdet, før hun og partiet er klar med en holdning. Henriette Kjær har ikke ønsket at kommentere sit træk med at trække den centrale fond helt frem i lyset.