Sværere at blive dansk statsborger

Skriv en jobansøgning til firmaet Hvid Tornado eller formulér en kontaktannonce. Sådan lyder nogle af de opgaver, unge med indvandrerbaggrund i fremtiden skal løse, inden de kan blive danskere. I dag kan unge med mange års ophold i Danmark og en ren straffeattest få dansk statsborgerskab blot ved at skrive under på en erklæring. En ny lov, som Folketinget har til førstebehandling i dag, stiller skrappere krav til unge udlændinge, der drømmer om et rødbedefarvet pas og retten til at stemme ved folketingsvalg. Unge mellem 18 og 23 år med udenlandsk baggrund skal bevise, at de taler dansk og kender til det danske samfund, før de kan gøre sig fortjent til dansk statsborgerskab. Det får flere til at frygte, at man fratager svage indvandrere muligheden for at blive danskere. Institut for Menneskerettigheder mener i et høringssvar, at forslaget vil betyde, at unge med indlæringsproblemer ikke vil have en chance for at blive danske statsborgere - en frygt, som deles af de radikale. Gulerod »Det kan ikke være rigtigt, at unge, der har boet hele deres liv i Danmark, men har svært ved at klare sig i dansk, ikke kan blive danskere. Vi risikerer at få et endnu mere opdelt samfund, end vi har nu«, siger Elsebeth Gerner Nielsen (R). Frygten deles ikke af de konservative. »Der er for mange, som slipper igennem og bliver danske statsborgere uden at kunne tale tilstrækkelig godt dansk og uden at kende til danske forhold. Den mulighed vil vi nu lukke for«, siger ordfører for Indfødsretsudvalget, Else Theill Sørensen (K). Hos Venstre mener man, at de nye regler vil fungere som gulerod for unge, som gerne vil være danskere. »Hvis man meget gerne vil være dansk statsborger, vil man også meget gerne lære det danske sprog og samfund at kende. Hvis ikke man er opsat på det, så får man det ikke. Vi deler jo ikke statsborgerskaber ud for sjov«, siger Inge Dahl-Sørensen (V). Også Amnesty International er skeptisk over for det nye initiativ. Menneskeretsorganisationen forudser en risiko for alt for lange behandlingstider. »Der skal holdes øje med, om de kommende regler fører til diskrimination i forhold til ansøgere. For eksempel lange behandlingstider, fordi administrationen vil blive mere besværlig«, siger Camilla Nielsen, international koordinator for Amnesty International. Ifølge den nye lov skal det desuden være muligt at fratage dansk statsborgerskab ved forbrydelser, der sætter statens sikkerhed i fare, medmindre den dømte ikke har et andet statsborgerskab at falde tilbage på.