Regeringen vil ikke have, at offentligheden får indblik i de papirer, der vedrører forholdene i den amerikanske fangelejr Guantánamo i Cuba. I dag er det to år siden, at en dansk statsborger blev overført til basen, hvor han fortsat sidder indespærret mistænkt for terrorisme sammen med 600 andre formodede al-Qaeda- og Taleban-støtter. Ingen af fangerne er blevet stillet for en dommer, ligesom de ikke har haft adgang til advokathjælp. Politiken søgte aktindsigt Oktober sidste år søgte Politiken aktindsigt i den danske fanges sag. Det skete via Udenrigsministeriet, som lidt over to måneder senere afviste at udlevere regeringens interne dokumenter om forholdene på Guantánamo. Derimod fik Politiken i løbet af 24 timer aktindsigt via Sveriges udenrigsministerium i sagen om den tilbageholdte svensker på Guantánamobasen, Mehdi Mohammed Ghezali. De hemmeligt stemplede papirer er tre rapporter, som svenske embedsmænd har udarbejdet efter deres besøg på Guantánamobasen gennem de to sidste år. Rapporterne er sendt videre til den svenske efterretningstjeneste, SÄPO, og i den udgave, Politiken er i besiddelse af, er de personfølsomme oplysninger fjernet. Pressejurist undrer sig Pressejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole stiller sig uforstående over for regeringens ønske om at tilbageholde de danske papirer. »I offentlighedslovens paragraf 12, stykke 2 hedder det, at akterne kan renses for personfølsomme oplysninger, sådan at resten kan udleveres. Det er til dels det, man har gjort i det svenske materiale, hvor det, der står tilbage, jo mest handler om de fysiske rammer der, hvor fangen befinder sig. Altså institutionen Guantánamo med dens faciliteter«, siger Oluf Jørgensen. I de svenske besøgsrapporter fra Guantánamo står der, at sikkerhedsforanstaltningerne i lejren er »ekstreme«, og at alle fanger »skæres over en kam«. De svenske embedsmænd skriver, at fangerne totalt set behandles humant. Stemningen i lejren er »rolig og resigneret for ikke at sige kuet«. Den svenske fange savner sin familie, står der i en rapport. »Naturligvis har Mohammed Ghezalis oplevelser påvirket ham negativt. Vi forstod, at han oplevede sin situation, og specielt uvisheden, som meget svær«. Sidste år oplyste udenrigsminister Per Stig Møller (K), at den danske fange »har det godt fysisk og psykisk«, og at han ikke er blandt de tilbageholdte, der har forsøgt at begå selvmord. Betænkeligt Leder af den amerikanske menneskerettighedsorganisation Human Rights Watchs afdeling i Bruxelles, Lotte Leicht, finder det betænkeligt, at den danske regering tilbageholder dokumenterne om Guantánamo. »I en så speget sag, hvor USA vælger at tilsidesætte alle basale menneskerettigheder, burde den danske regering gå forrest og lægge så meget materiale frem, de kan«, siger hun. Den holdning deler formand for Folketingets Retsudvalg, SF's Anne Baastrup. »Vi har kun fået noget at vide, hvis vi har presset på for at få oplysninger frem i sagen«, siger hun. Udenrigsminister Per Stig Møller afviser kritikken i en skriftlig kommentar. Han skriver, at regeringen i november måned sidste år gav Folketingets Retsudvalg en fyldig redegørelse om fangens tilstand og forholdene på Guantánamo. »Udenrigsministeriet har givet aktindsigt efter den gældende danske lovgivning om aktindsigt, det vil sige offentlighedslovens regler. På baggrund af de over for Politiken anførte kriterier kan der efter Udenrigsministeriets vurdering ikke gives yderligere aktindsigt«, skriver udenrigsministeren. En centralt placeret kilde i den amerikanske regering siger til Politiken, at der stadig ikke er nogen afklaring i den danske fanges sag.