Forskere vil måle effekt af anbringelser af unge

Nu skal det være slut med at famle i blinde - der skal sættes tal og procenter på, om det lykkes at få kriminelle unge ind på en bedre kurs. 750 gange om året bliver en ung under 18 år anbragt bag tremmer på en såkaldt sikret institution - som følge af dom til behandling eller sigtelser for grov kriminalitet: vold, trusler og røverier. På institutionerne er de unge omgivet af pædagoger i døgndrift. Meningen er, at de skal gennemgå en behandling, som hjælper dem ud af kriminaliteten. Men ingen ved, hvad effekten er. »Indsatsen er i høj grad baseret på antagelser og generaliseringer ud fra enkeltsager«, siger forskningsleder Bo Ertmann på Teori- og Metodecentret, der er i gang med den første landsdækkende undersøgelse af indespærringens virkninger. »Vi er nødt til at interessere os for virkningerne. Ikke bare for den unges skyld, men også, fordi det er vi som samfund bedst tjent med«, siger han. Undersøgelse over tre år Teori- og Metodecentrets undersøgelse er støttet af Socialministeriet og kommer til at tage tre år. Generelt er en ny tendens til videnskabeligt at måle effekten af pædagogers og socialarbejderes indsats på vej. Fagfolk er enige om, at årtiers arbejde med kriminelle og andre truede børn og unge har været et eksperiment. Hvis Dennis klarer sig godt efter at have været på en døgninstitution, aner man intet om, hvorvidt det skyldes pædagogernes indsats, institutionens smukke beliggenhed, eller at den unge undervejs fik en sød kæreste. »Det er at sammenligne med et kirurgisk indgreb, hvor man lægger et snit, i håb om at man skærer det rigtige sted. Dét, man accepterer i socialt arbejde, accepterer man ingen andre steder i samfundet«, siger psykolog Per Hensen. Merete Konnerup er direktør for Nordisk Campbell Center, et center under Socialforskningsinstituttet, der har til formål at udbrede viden om effekten af socialt arbejde. Hun siger, at Danmark hidtil har ligget langt bagud i forhold til lande som USA, England og Norge, der har tradition for at måle på effekterne af socialt arbejde. »Det er ikke, fordi vi betvivler effekten af det arbejde, der bliver gjort, men for at vide noget mere om, hvad de unge rent faktisk bliver udsat for«, siger hun. Socialpædagoger er tilfredse I Socialpædagogernes Landsforbund er man positiv over for tendensen. »Vi ser alt for mange eksempler på arbejde, der er baseret på fornemmelser«, siger næstformand Benny Andersen, der dog også advarer imod at tro, at man med effektmåling kan finde columbusægget. »Men vi kan få en meget mere sikker fornemmelse for, hvad der virker på hvilke unge«, siger han.