Reform uden folkets stemme

Danskerne skal ikke regne med at krydse sig frem til, hvilke kommuner de gerne vil lægges sammen med i en kommunalreform. Eller stemme nej til de naboer, de helst vil undgå. Et stort flertal af landets borgmestre - 70 procent - afviser folkeafstemning som metode til at sammensætte det nye kommunekort, som ifølge regeringens planer bliver virkelighed fra 2006. Det viser Politikens rundspørge til landets borgmestre på baggrund af Strukturkommissionens betænkning, og borgmester Ejgil W. Rasmussen (V), formand for Kommunernes Landsforening, er at finde i det store borgmesterflertal. Ingen garanti for, at folkeafstemninger bliver fulgt »Folkeafstemninger er vanskelige, fordi der jo ikke er garanti for, at de bliver fulgt, hvis puslespillet over hele landet skal gå op. Dermed risikerer de mest af alt at producere ærgrelse og frustration hos folk«, siger han, og peger i stedet på borgermøder som en måde at inddrage indbyggerne på. Helt modsat ser kommunalforsker Roger Buch, Syddansk Universitet, på spørgsmålet om folkeafstemninger, og han undrer sig over den massive afvisning af ideen både blandt lokal- og landspolitikere. »Det er underligt, at man i Danmark kan stemme om helt små ændringer i diverse EU-traktater, som ikke har den store indflydelse på folks hverdag. Men en gigantiske omvæltning af velfærdssamfundet som kommunalreformen skal åbenbart ikke bedømmes af folket«, siger han. I Skævinge tilhører borgmester Finn Hansen (K) det lille mindretal, som er indstillet på at høre folkets stemme. Derfor skal byrådet i morgen tage endelig stilling til en folkeafstemning, hvor borgerne bliver spurgt både om deres holdning til en sammenlægning med nabokommunerne og om de foretrækker Hillerød, Frederiksværk eller Slangerup. Borgere bestemmer »Jeg er ikke så betænkelig ved at spørge borgerne, og jeg tror sagtens, resultatet kan sige noget om, hvordan vi sammenlægger mest smertefrit«, siger borgmesteren, der i udgangspunktet slet ikke mener, at de ca. 6.000 Skævingeborgere behøver at blive flere. »Men ender det med sammenlægning, vil jeg ikke afsløre, hvem jeg foretrækker at gifte mig med«. Også i det østjyske Vamdrup får borgerne lov at stemme om, hvordan deres kommende storkommune skal tage sig ud. Byrådet besluttede i aftes at bede indbyggerne om 2. marts at svare på, om de helst vil lægges sammen med Kolding, Christiansfeld eller Lunderskov i en slags bykommune, eller om man vil være landkommune sammen med Rødding, Holsted og Brørup. At en kommunalreform stort set er en realitet, hersker der blandt borgmestrene ikke tvivl om. Mere end ni ud af ti har faktisk sagt farvel til den nuværende opdeling med 271 kommuner og 13 amter. Opbakning til store kommuner viser sig at være politisk farveblind. Over halvdelen af socialdemokratiske borgmestre støtter en minimumsstørrelse på 30.000 i hver kommune. Hos Venstre, som tæller mange borgmestre i de helt små kommuner, er opbakningen endnu større med 58 procent for store kommuner. Kun blandt de relativt få borgmestre, som er valgt på en borgerliste, er der udbredt skepsis ved en så markant forstørrelse.