Man har længe vidst, at vi de seneste tiår har fået lidt mere regn generelt i Danmark. Men nu viser en ny undersøgelse fra konsulentfirmaet Cowi og Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), at der også er langt mere ekstrem regn: korte kraftige regnbyger som i troperne. Opgørelser fra 41 regnmålere over hele landet viser, at monsunregn er blevet et langt hyppigere fænomen siden 1979. Især på Sjælland, hvor der nogle steder er op til dobbelt så stor risiko for korte, kraftige regnbyger i dag end for 25 år siden. Varm luft østfra Hovedårsagen er, at det er blevet varmere herhjemme og i vores nabolande, især Østeuropa. Den meget varme luft østfra presser grænsen for, hvor varm og kold luft mødes, længere vestpå end tidligere. Hvor fronterne tidligere typisk mødtes i et bælte fra Finland ned over Baltikum til Ukraine, ligger grænsen nu oftere fra Sydnorge ned over Sjælland til Köln i Tyskland. »Når meget varm og fugtig luft østpå møder den kølige fra Vesteuropa, har vi skybrudslignende tilstande på Sjælland. Det bedste eksempel er den voldsomme oversvømmelse i Greve forrige sommer, men der har været mange andre«, siger afdelingsmeteorolog Stig Rosenørn fra DMI, der ligesom Cowi finder det sandsynligt, at tendensen fortsætter, fordi målinger tyder på, at klimaet bliver stadig varmere. Det betyder, at især sjællænderne må slås med stadig flere oversvømmelser af kloaksystemet, der mange steder er nedslidt og risikerer at være underdimensioneret i fremtiden.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























