Soldater så en edderkop i øjnene

De kalder den kamelgnaveren. En ret stor edderkop, der hvæser højt, når den angriber - og så er den kendt for at springe direkte på sit bytte. Fik vi sagt, at den er kødædende? Ud over landminer, ophidsede folkemængder, selvmordsterrorister og bagholdsangreb skal de danske soldater under tjenesten i Irak også håndtere andre trusler, nemlig den irakiske fauna. En variation af slanger, skorpioner, insekter - og altså den berygtede edderkop, der er kendt for at bide lunser af kamelernes ankler, mens de står og slumrer i den mellemøstlige nat. Ikke farlig Men når alt det er sagt, så er kamelgnaveren - trods sin spektakulære optræden - ikke særlig farlig. »Kun cirka på fareniveau med en grum udgave af en dansk hveps«, som premierløjtnant Anders Storrud fra Livgarden udtrykker det. Sammen med et par hundrede andre soldater har han de seneste par dage været på kursus i Zoologisk Have i København for få et indtryk af de dyriske trusler, de danske soldater vil møde på deres vej, når de i næste måned skal af sted til det hærgede og besatte Irak for at sikre roen i landet. Ikke skræmmende Blandt andet prøvede Anders Storrud at røre ved Zoos store fugleedderkop: »Det var en interessant oplevelse. Det virkede slet ikke så skræmmende, for den var jo nærmest fredelig«, lød den kække bedømmelse bagefter fra Anders Storrud. Ideen med biologitimen for panserinfanterister er først og fremmest at give soldaterne mere tryghed, når de lander i varmen og sandet og de fremmedartede omgivelser. »Soldaterne kan bedre løse deres opgaver dernede, hvis de ikke også skal frygte slanger og insekter. Og der handler det om mere viden og om at kende dyrenes adfærd«, lyder argumentet fra Zoos direktør, Bengt Holst. Hans undervisere har blandt andet rådet soldaterne til at vende bunden i vejret på deres støvler, inden de tager dem på. Og så har de også fået at vide, at nok er der flere slanger i Irak end i Danmark - men de er sjældent mere farlige end vores egen hugorm. »Ved at lade soldaterne røre ved slanger kan de jo selv mærke, at de ikke er kolde og slibrige, som mange tror, men at de snarere er varme og silkebløde dyr - der bare ikke har nogen ben«, belærer Bengt Holst. Ét er at lære dyreadfærd. Noget andet er at lære at beherske sin egen. Ikke være overmodig i selskab med en skorpion. Men heller ikke panikke, bare fordi der sidder én på ens stol. For skorpioner er ikke livsfarlige. »De fleste af disse dyr har mest en psykologisk virkning på os - men det kan man altså beherske«, fastslår Bengt Holst. Ideen til 'kryb og kravl'-kurset kommer fra Jylland, hvor danske soldater på vej til Irak sidste år var en tur rundt om Randers Regnskov for at se dyrene - og deres egen irrationelle frygt - i øjnene. Og kamelgnaveren? Den er altså ikke værre end vampyrflagermus, beroliger zoo-direktøren.