Svingdørshjælp til ældre

Ældre møder mange flere hjemmehjælpere, efter at Ældrepakken blev indført i 2002 for at forbedre de ældres vilkår. Sådan lyder konklusionen på en rapport, som Ældre Sagen udgiver torsdag. Her bliver det slået fast, at næsten halvdelen af de ældre, der får hjemmehjælp, ser flere nye ansigter end tidligere. Kun hver tiende har oplevet en forbedring og fået besøg af færre end tidligere. »Det er ikke unormalt, at vi ser ældre med utroligt mange skiftende hjemmehjælpere«, siger Ældre Sagens administrerende direktør Bjarne Hastrup. Ældrepakken har ikke haft effekt Ældre Sagens rapport viser desuden, at to tredjedele af alle ældre finder det meget vigtigt, at de kender de hjemmehjælpere, der besøger dem. Derfor har Ældrepakken, der blev indført af regeringen efter Dansk Folkepartis initiativ, ikke levet op til de ældres forventninger, mener han. »De 500 millioner kroner fra Ældrepakken har langtfra haft den ønskede effekt«, konstaterer Bjarne Hastrup, der mener, at de ældre har fået en gave, som de ikke kan bruge. »Man har ikke nået kernen af det, de ældre interesserer sig for og har brug for«, konstaterer han. Færre ansigter Socialminister Henriette Kjær(K) er enig i, at målet på sigt er, at de ældre ser færre ansigter: »Men jeg er uenig i, at de ældre har fået en gave, de ikke behøver«, siger hun. Ældre Sagen får dog opbakning fra hjemmehjælperne. Mari-Ann Petersen, der er tillidsrepræsentant for Hjemmehjælpen i Valby, ser det som et stort problem, at opgaverne er blevet delt ud til flere forskellige, der besøger de ældres hjem. »Der bliver alt for mange steder, hvor vi må svare, at det ikke er vores område«, siger Mari-Ann Petersen. Stift system Forklaring skal ifølge de ældre og hjemmehjælperne findes i et meget stift system, hvor alt beregnes ned til det mindste klokkeslæt. »Desværre passer ordet samlebåndsarbejde godt på det, som hjemmehjælperne laver og det, de ældre får«, siger Bjarne Hastrup. I mange kommuner fungerer systemet sådan, at hver ydelse, som den ældre skal have, svarer til et bestemt antal minutter. »Problemet er, at der er blevet skåret ind i benet. Mundpleje er for eksempel skemalagt til tre minutter, men det tager stort set altid længere tid«, siger Mari-Ann Petersen. Løsningen er at skrotte det stive system Løsningen er ifølge Ældre Sagen og hjemmehjælperne at skrotte det stive system. »Minuttyranniet går ikke, det må vi væk fra. Det er Danmark og ikke Østpreussen under kommunismen, vi lever i«, siger Hastrup. Også hos fagforeningen får det stive system skylden for hjemmehjælpens problemer. Karen Stæhr, der er formand for Social- og Sundhedssektoren i Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) mener, det er på tide at gøre op med et system, hvor alt kan og skal deles op. »Det virker som om, man glemmer, at det ikke er en maskine, men et menneske man går ind til«, siger Karen Stæhr. Socialministeren erkender, at det er et problem, hvis systemet er så stift, som det bliver beskrevet af FOA og Ældre Sagen. »Der skal være elastik i hjemmeplejernes arbejde, så de får tid til at passe de ældre ordentligt. Ellers er der noget galt med ledelsen«, siger Henriette Kjær. FOA erkender, at problemerne kan skyldes dårlig ledelse, men Karen Stæhr mener dog, at socialministeren ikke kan løbe fra ansvaret: »Ministeriet udstikker nogle stive kriterier, som vi bliver nødt til at handle ud fra. Det ville klæde ministeren for en gangs skyld at lytte til dem, der ved noget og give mulighed for mere fleksibilitet«.