Røde Kors-penge til Irak samler støv

Ti måneder efter den store tv-indsamling til fordel for Iraks befolkning har Røde Kors endnu kun brugt lidt over halvdelen af de 17 mio. kr., som danskerne gav organisationen til akut nødhjælp. Det skyldes især problemer med sikkerheden i Irak. Dermed kan Røde Kors ikke overholde den tidsfrist, som nødhjælpsorganisationerne bag indsamlingen har aftalt. Danskerne skal have besked Aftalen er, at danskerne på etårsdagen for krigens start skal have besked om, hvad de i alt 44 mio. kr. er brugt til. Krigen i Irak begyndte 21. marts sidste år. »Arbejdet har taget længere tid end planlagt«, erkender pressechef Helge Kvam fra Røde Kors. »Men alle pengene er disponeret. Det er ikke sådan, at vi ikke ved, hvad de skal bruges til«. De seks nødhjælpsorganisationer bag tv-showet 12. april har netop aftalt, hvordan de vil melde tilbage til danskerne. På etårsdagen for krigen genåbnes hjemmesiden fra indsamlingen. Hjemmesiden skal indeholde regnskab og oplysninger om, hvilke konkrete projekter pengene er brugt på. »Vi fastholder vores musketered om at give danskerne en tilbagemelding«, siger informationschef Thomas Ravn-Pedersen fra Folkekirkens Nødhjælp. Folkekirkens Nødhjælp har brugt de 14 mio. kr., som organisationen fik fra tv-indsamlingen. Pengene er især gået til mine- og ammunitionsrydning samt til fire mobile hold, som kører rundt og løser mindre reparations- og genopbygningsopgaver. Ni millioner er brugt Dansk Røde Kors har brugt knap ni mio. kr. fra indsamlingen. De er især brugt til medicin og udstyr til hospitalerne og til vinterhjælp til særligt udsatte irakere. Desuden har den irakiske søsterorganisation, Røde Halvmåne, fået penge til et vaccinationsprogram. Resten af pengene er afsat til et psykosocialt program for irakiske skolebørn. »Vi koordinerer med internationale Røde Kors, som har bedt os om at løse den opgave«, siger Helge Kvam. Dårlig sikkerhed Røde Kors er gået i gang med at udvælge og træne frivillige irakere, som skal arbejde i projektet. Men sikkerhedsproblemer betyder, at selve arbejdet ikke er gået i gang. »Vi håber, at vi kan komme i gang snart. Men sikkerheden i Irak har været langt dårligere, end nogen kunne forudsige for et år siden«, siger Helge Kvam. I oktober blev to Røde Kors-medarbejdere dræbt ved et bombeangreb i Bagdad. Det fik Røde Kors og andre ngo'er til at trække sig helt eller delvist ud af Irak. Både Udenrigsministeriet og flere ngo'er mener, at sikkerheden i det sydlige Irak - hvor de danske soldater befinder sig - nu er forbedret så meget, at genopbygningen for alvor kan gå i gang. De danske soldater, der arbejder med genopbygning i det såkaldte CIMIC-arbejde, har flere gange udtrykt frustration over, at Dansk Røde Kors ikke er mere aktiv i den sydlige Basra-provins. »Den frustration kan jeg sagtens forstå. Der er uden tvivl store behov for hjælp. Men det er der også andre steder i Irak, og vi mener, at vi ved at koordinere med Internationalt Røde Kors får et helhedsbillede, der gør, at vi bedst kan gøre en forskel«, siger Helge Kvam. Langsommelighed I august sidste år kritiserede flere af de andre organisationer Røde Kors for at være for langsom til at bruge de indsamlede penge. Striden endte med en fælles erklæring, som anerkender de store sikkerhedsproblemer. Nordea var en af de virksomheder, der gav penge direkte til Røde Kors. Her er der ingen utilfredshed med forløbet: »Vi har fuld tillid til, at Røde Kors er bedst til at administrere det«, siger informationschef Jens Bekke.