Lomborg kritiserer regeringens landbrugspolitik

Miljøskeptikeren Bjørn Lomborg bider nu igen den hånd, der fodrer ham, og erklærer sig i modsætning til regeringen som klar tilhænger af afgifter på landbrugets forurening. Lomborg og Anja Skjoldborg Hansen fra Institut for Miljøvurdering skriver i et indlæg i Politiken lørdag, at »afgifter ikke er til at komme uden om«, og at de er »det middel, der giver mest rent vand for pengene«. Ømt punkt Lomborgs indlæg sætter fingeren på et ømt punkt hos regeringspartierne, fordi der op til forhandlingerne om den kommende Vandmiljøplan III er uenighed om de afgifter, som flere oppositionspartier presser på for at få indført. I sidste måned måtte fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) sende en korrigeret pressemeddelelse på gaden, fordi hun i første omgang havde formastet sig til at bruge ordet 'afgifter' i overvejelserne om, hvordan landbrugets forurening med kvælstof og fosfor mest effektivt kunne nedbringes. 'Sludder' Årsagen til, at ordet afgifter kan være kontroversielt, er regeringens skattestop. Det samlede skattetryk må ikke stige, så hvis landmændene pålægges nye afgifter, skal de efter alt at dømme have kompensation i form af for eksempel tilskud til salg af produkter som kød, korn og mælk. Regeringspartierne afviser imidlertid, at de har problemer med ordet afgifter. »Det er noget sludder. Det er overhovedet ikke farligt for os at tale om afgifter. Vi har hele tiden sagt, at vi vil bruge de virkemidler - også økonomiske - som er nødvendige«, siger Eyvind Vesselbo (V), formand for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. Minister: Arbejdsgruppe kigger også på afgifter Også miljøminister Hans Christian Schmidt (V) understreger, at »hele paletten er i spil«. »Arbejdsgrupperne er blevet bedt om også at kigge på afgifter som instrument«, fastslår ministeren i en udtalelse. Han vil ikke røbe, om afgifter er med i regeringens udspil, men siger, at når forhandlingerne om Vandmiljøplanen går i gang på torsdag, »vil det stå helt klart, hvilken vej regeringen ønsker at gå«. Skepsis hos organisationerne Landbruget er ikke overraskende imod afgifter, og også de grønne organisationer er skeptiske: »Afgifter må ikke stå alene. De sikrer ikke et loft over, hvor meget kvælstof der må tilføres markerne«, påpeger Danmarks Naturfredningsforening, Det Økologiske Råd og WWF Verdensnaturfonden i en fælles udtalelse. At afgifter formentlig giver mest miljø for pengene, er i øvrigt ikke nyt. Allerede forud for den første Vandmiljøplan i 1986 regnede embedsmændene i Miljøministeriet sig frem til, at det var den bedste model, men hverken dengang eller ved opfølgeren i 1998 var der politisk flertal.