Bedre støtte til voldtægtsofre

En voldtægtssag er altid meget ubehagelig for offeret, og det er grunden til, at mange kvinder vælger ikke at anmelde voldtægt. Derfor er der behov for flere rettigheder til offeret og hendes bistandsadvokat. Det mener SF, Radikale og Enhedslisten, som i fællesskab har fremsat et beslutningsforslag i Folketinget. Forslaget har endnu ikke været til førstebehandling, men både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti siger på forhånd, at de er positive over for det, og dermed ser det ud til at kunne få flertal. Skal have en bistandsadvokat Forslaget skal blandt andet sikre, at et voldtægtsoffer altid får udpeget en bistandsadvokat - medmindre hun udtrykkeligt frabeder sig det - og at advokaten kommer ind i billedet, før offeret afhøres af politiet. Det mener Advokatrådet også, der er brug for. Det fremgår af en høring fra rådets retsudvalg, der har udtalt sig i forbindelse med et notat fra Justitsministeriet. Ofret er ofte chokeret I dag skal politiet i forbindelse med en anmeldelse om voldtægt orientere offeret om, at hun har ret til en bistandsadvokat. Men ofte er offeret for chokeret til at forstå, hvad det handler om og siger nej - eller advokaten bliver først udpeget efter den første politiafhøring, fremgår det af bemærkningerne til forslaget. Forslaget vil også sikre bistandsadvokaten flere rettigheder, bl.a. at hun har krav på at være til stede. I dag kan domstolene fastsætte tidspunktet for retsmøder i sagen uden at tage hensyn til advokatens kalender. Andre dele af forslaget skal beskytte voldtægtsofferet mod ydmygelser i retten. Som hovedregel skal det ikke være tilladt at bore i offerets tidligere seksuelle adfærd, påklædning og andre omstændigheder med det formål at kaste tvivl over hendes troværdighed. »Danmark er faktisk langt bagefter de øvrige nordiske lande, selv om vi oprindeligt var de første til at indføre begrebet bistandsadvokat«, siger ordfører på forslaget Anne Baastrup, SF, formand for Folketingets Retsudvalg. Ingen kommentar Det har ikke været muligt at få en kommentar fra ordførerne fra de to regeringspartier. Men justitsminister Lene Espersen (K) har uafhængigt af forslaget fra de tre partier ladet udarbejde et notat om forskellen på retsstillingen for ofre for vold og voldtægt i de nordiske lande. Her lægger Justitsministeriet op til, at der på visse områder kan være behov for at styrke offerets retsstilling. Ministeren vil ikke kommentere forslaget fra de tre partier, men henviser til, at ministeriets eget notat netop har vært i høring hos flere organisationer. »Jeg vil nu på baggrund af høringssvarene tage stilling til, om der er grundlag for yderligere initiativer for at sikre ofres retsstilling«, meddeler Lene Espersen. Høringssvaret fra Advokatrådet ligger på flere områder på linje med beslutningsforslaget fra de tre partier. »Jeg har tit oplevet, at jeg er kommet for sent ind i billedet, og at ofrene under den første samtale med politiet slet ikke har forstået det med en bistandsadvokat. De opfatter tilbuddet om en advokat, som om det er dem, der har gjort noget forkert«, siger advokat Ulla Degnegaard, medlem af Advokatrådets retsudvalg og selv bistandsadvokat for voldtægtsofre. Skal sikre tryghed for ofret En bistandsadvokat kan ikke alene sikre kvinden tryghed under afhøring både hos politiet og i retten. Advokaten kan også medvirke til, at kvinden overhovedet anmelder voldtægten, mener Ulla Degnegaard. Derfor ville det være godt, hvis advokaten kunne udpeges allerede ved henvendelse til de eksisterende centre for voldtægtsofre. På Rigshospitalets Center for Voldtægtsofre politianmelder 70 procent af kvinderne voldtægten. Men generelt anslås det, at kun hver fjerde voldtægt anmeldes.