Mange danskere tror på reinkarnation

Mens Østre Landsrets dommere overvejer, om der var teologisk grundlag for at smide kirketjener Steen Ribers fra Skt. Andreas Kirke ud af folkekirken, fordi han tror på reinkarnation, kan det konstateres, at han ikke står alene med sin overbevisning. Næsten en femtedel af den danske folkekirkes medlemmer tror nemlig også på reinkarnation. I undersøgelsen 'Danskernes Værdier 1981-1999' af forfatterne Peter Gundelach og Ole Riis fremgår det, at 17 procent af alle danskere, herunder 18 pct. af alle folkekirkemedlemmer tror, at vi genfødes til liv efter liv. På linje med den ekskluderede kirketjener oplever de heller ikke, at der er uoverensstemmelse mellem troen på reinkarnation og folkekirkens lære. I denne uge kom den sag for Østre Landsret, som Steen Ribers har anlagt mod Kirkeministeriet, fordi han for ti år siden blev ekskluderet af folkekirken. Tror på Gud og reinkarnation Det skete, fordi han bekender sig til bogen 'Vandrer Mod Lyset', der har reinkarnation som grundlag. Ribers mener godt, at bogens lære og folkekirkens bekendelse kan forenes, han tror på Gud og lod sig også vælge til medlem af menighedsrådet ved Skt. Andreas Kirke. Der er ingen grund til at tro, at Ribers ikke har overvejet skismaet mellem reinkarnation og folkekirke, og det har de 18 pct. af folkekirkens medlemmer, der tror på begge dele måske også. I hvert fald er der sammenfald mellem tilhængerne af reinkarnation og så dem, der er dybt kritiske over for begreber som synd, skyld og straf, siger religionshistorikeren Peter B. Andersen fra Københavns Universitet. Han har været medforfatter på kapitlet om tro i undersøgelsen om danskernes værdier. Langsigtet opgør »Der foregår et langsigtet opgør med synd- og skyldforestillingerne i den danske folkekirke. Folk lægger vægt på den personlige udviklingslære, regner med, at det går fremad fra liv til liv, og finder det helt i orden at komponere deres eget helhedsbillede i stedet for at acceptere teologerne helhedspakker. De plukker mange steder og kombinerer på kryds og tværs«, siger han. Men skal en femtedel af den danske folkekirkes medlemmer så smides på porten, fordi de tror på en forkert måde? Nej, selvfølgelig ikke, mener Kirkefondets generalsekretær, Kaj Bollmann. »Der er forskel på at gå og putte med en tro på f.eks. reinkarnation og så aktivt gå ud og modarbejde den danske folkekirke ved at agitere for en helt anden tro som 'Vandrer Mod Lyset'«, mener han. Problem, fordi Ribers er ansat i folkekirken Bollmann påpeger, at problemet aldrig var opstået, såfremt Ribers ikke havde været dels ansat i folkekirken som kirketjener, dels medlem af menighedsrådet og dermed havde en kirkelig platform til at forkynde en anden tro. Problemet er bare, at man ikke kan fyre en tjenestemand, og der er heller ikke noget lovgrundlag for at komme af med et medlem af menighedsrådet, medmindre denne har forsømt sit arbejde. Derfor blev løsningen at smide Ribers ud af folkekirken og dermed menighedsrådet, selv om retsgrundlaget er spinkelt, hvad flere teologer erkender. »De ville af med et menighedsrådsmedlem, og det har de ikke jura til, og så tager de bekendelsen til hjælp«, siger tidligere rektor på Præstehøjskolen Niels Thomsen, som finder hele sagen ulykkelig og efterlyser lovgivning på området. »Der bør være klare regler om loyalitet for de ansatte i kirken og for menighedsrådsmedlemmer. Krav om rettroenhed duer simpelthen ikke, og det er dybt betænkeligt at begynde at overføre en inkvisitionsdomstol til lægfolk«.