KL satser på store kommuner

Den hvide røg bølgede torsdag pludselig ud af bestyrelseslokalet i Kommunernes Landsforening, da de to fløje - fortalerne for henholdsvis en stor og en lille kommunalreform - overraskende hurtigt fandt hinanden. »Vi er blevet enige om at anbefale væsentligt større kommuner. Det er nødvendigt, når kommunerne får nye og tunge opgaver«, konkluderer borgmester Ejgil W. Rasmussen (V), formand for Kommunernes Landsforening. Mindre kommuner har gjort indtryk Formanden sætter ikke tal på fremtidens minimumskommune, men i kortene ligger, at bestyrelsen samlet tilslutter sig Strukturkommissionens anbefaling om et mindstemål på kommuner på 30.000 indbyggere. Også kaldet den brede kommunemodel. KL havde afsat flere bestyrelsesmøder til at nå den eftertragtede enighed, og når bestyrelsen kom i mål så hurtigt, skyldes det ifølge Ejgil W. Rasmussen meldinger fra en række mindre kommuner. »Vi har jo hørt fra en række borgmestre i mindre kommuner, at de faktisk synes, at væsentligt større kommuner er en nødvendighed. Det har gjort indtryk«, siger formanden, som også selv har flyttet sig adskillige skridt. Skældud fra Anker Boye Umiddelbart før Strukturkommissionen afgav sin betænkning i sidste uge, slog han selv til lyd for en mindre indgribende reform med kommuner på 10.000 indbyggere og derover. Og modtog i den anledning skældud fra KL's næstformand, borgmester Anker Boye (S), som tilhører den fløj, der går ind for en stor reform. En fløj, som i øvrigt udgør flertallet i bestyrelsen i KL. »Jeg føler bestemt ikke, jeg er blevet kørt over. Vi har haft en god, politisk diskussion og er endt med en anbefaling, som vi alle kan støtte op om. Det vigtigste i mine øjne er, at flere opgaver til kommuner også skal have en konsekvens i form af større kommuner. Jo flere opgaver, jo større kommuner«, siger Ejgil W. Rasmussen, som i øvrigt appellerer til, at Folketingets to store partier, Venstre og Socialdemokraterne, gør sig samme umage og når et enigt resultat. Fire store opgaver Som forudsætning for de store kommuner ønsker KL at få ansvaret for fire store samfundsopgaver: Flere opgaver på sundhedsområdet - for eksempel i forhold til ældre mennesker, som bliver udskrevet efter operation eller blot trænger til en kort aflastning. I dag er de i princippet amternes ansvar, men ofte ender disse opgaver mellem to stole. Beskæftigelsen af alle ledige, både mennesker på dagpenge og kontanthjælp. Det betyder, at der skal lægges opgaver fra Arbejdsformidlingen ud i kommunerne. Flere opgaver på det sociale områder, for eksempel handikappede. Opgaver, som i dag løses i amtet eller i et samarbejde mellem amt og kommune. Mere specialundervisning, så kommunerne også skal tage sig af børn, som har store indlæringsvanskeligheder. En gruppe, som amtet i dag har ansvaret for. Kamp om skatten Samtidig ønsker kommunerne at bevare arbejdet med skatteligningen, som Strukturkommissionen ellers peger på med fordel kan lægges i staten. Næstformand Anker Boye er selvsagt en både glad og tilfreds mand og absolut ikke i drillehumøret, fordi hans synspunkt er blevet KL's. »Jeg er overordentlig tilfreds med bestyrelsens beslutning«, siger han en anelse formelt og stift. KL's entydige melding er den første rene tone i den høringsfase, som regeringen har indledt med Strukturkommissionens betænkning som centrum frem til 7. april. Som konsekvens af de store kommuner peger KL på, at Danmark bør indrettes med fire-seks regioner til afløsning af de nuværende 13 amter. Som den første tager en glad kommunalordfører Marianne Pedersen fra Venstre imod den enige bestyrelsesmelding. »Det er rigtig godt for det kommunale Danmark, at KL har meldt så positivt ud. Vi ønsker så mange opgaver som muligt lagt ud i kommunerne«, siger hun.