Indvandrere holdes ude af lejeboliger

Højst hver anden familie i en opgang må være indvandrer. Regeringen spiller i dag efter to dages seminar på Havreholm Slot ud med en målrettet indsats for at tynde ud i antallet af indvandrerfamilier i store almene boligkomplekser. »Vi vil sikre en udtynding i de boligområder, hvor der er en høj koncentration af indvandrere«, siger integrationsminister Bertel Haarder (V), som i dag fremlægger sine tanker for de øvrige ministre. Går efter familier på kontanthjælp For at sikre det resultat agter regeringen at gå en omvej. Det er ikke lovligt at holde en bestemt etnisk gruppe ude, så derfor retter den kommende lovgivning sig i stedet mod familier på kontanthjælp. »Fordi vi ved, at tre fjerdedele af de husstande, hvor både konen og manden er på kontanthjælp, er flygtninge eller indvandrere«, siger Bertel Haarder. I forsøget på at opnå en fordeling på højst 50 procent indvandrere i en boligafdeling skeler regeringen til den københavnske forstadskommune Brøndby, som det er lykkedes at få en mere balanceret beboersammensætning ved at styre udlejningen stramt. Boligofrmand er positiv I Boligselskabernes Landsforening tager direktør Gert Nielsen positivt imod regeringens tanker, under forudsætning af at både boligorganisationer og kommuner bliver inddraget tæt med deres praktiske erfaringer. »Der er sket en markant stigning og koncentration af etniske grupper i den almene sektor op gennem 1990'erne«, siger Gert Nielsen. Direktøren understreger samtidig, at en stopklods for en bestemt gruppe skal ledsages af en række andre initiativer som fysisk renovering af boligerne og udenomsarealerne. »Når vi ser på Avedøre Stationsby i Hvidovre, som er et af de mest markante eksempler på et genrejst boligområde, så var udlejningsreglerne blot en lille del af den samlede indsats«, siger Gert Nielsen. Advarer mod ideologisk felttog Eneste betænkelighed fra Boligselskabernes Landsforening går på, at regeringen dybest set ikke er så optaget af substansen og den konkrete skævhed i en række boligområder med næsten udelukkende indvandrere som for eksempel Gellerupparken i Århus eller Mjølnerparken i København. »Jeg vil i hvert fald advare imod, at initiativet bare bliver brugt som et ideologisk felttog fra regeringen for at få tag i meningsmålingerne«, siger Gert Nielsen. Integrationsministeren har flere initiativer i posen til sine ministerkolleger i dag, men en mere kontant oprydning i de almene ghettoer i form af nedrivning af en eller flere blokke - som det er sket i udlandet - vil han ikke være med til. »Det er for drastisk, og forskellen på Danmark og de udenlandske eksempler er, at lejlighederne i vores ghettoer er meget store og gode. Dem kan vi ikke undvære«, siger han. Rødby Kommune har som den første forsøgt sig med nedrivning. I begyndelsen af 1990'erne satte kommunen bulldozeren på en blok med 63 lejligheder i et forsøg på netop at udtynde de sociale problemer. »Hos os var det ikke indvandrere, men derimod danskere med sociale problemer og på overførselsindkomster. Om det har hjulpet? Ja, vi ville have endnu større skævheder i dag, hvis vi ikke havde gjort noget«, siger borgmester Hans Ole Sørensen (V).