Dansk PEN handlede stik imod sine egne principper om ytringsfrihed, da den nægtede den islamkritiske journalist og forfatter Lars Hedegaard medlemskab af organisationen, der kæmper for det frie ord overalt i verden. Så klar og kontant er meldingen fra den britiske sammenslutning Index on Censorship, der globalt arbejder med pressefrihed og skribenters rettigheder. »Han skal ikke udelukkes. Man skal åbne debatten, også om indvandring, føre den i organisationen og brede den ud i samfundet. Det kan et åbent, demokratisk samfund som Danmark sagtens klare. Vi taler ikke om Rwanda eller Serbien«, siger redaktøren af organisationens blad, Judith Vidal-Hall. Lars Hedegaard har siden afstået fra medlemskab af Dansk PEN, fordi bestyrelsen var betænkelig ved hans meget kritiske artikler om islam og muslimer i Danmark, og den sendte derfor afgørelsen videre til generalforsamlingen. Minister vil stoppe bidrag Men på trods af, at sagen nu formelt er lukket, afstedkommer den en hidsig debat, og kulturminister Brian Mikkelsen (K) meddeler, at han overvejer at stoppe for det årlige bidrag på 50.000 kroner til Dansk PEN. »PEN er ved at transformere sig selv fra ytringsfrihedens forkæmper til en kaffeklub for folk med de rette, velfriserede meninger«, mener han. Dansk PEN's konstituerede præsident, Klaus Rothstein, afviser, at sagen handler om ytringsfrihed, mens SF's medlem af Folketingets Kulturudvalg og medlem af Dansk Pen, forfatteren Ole Sohn, mener, at der nu er sat en kampagne i gang mod PEN.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























