Valgkredse er et levn fra 1920'erne

I amerikanske film siger man tit, at man »vil tage sagen op med sit lokale kongresmedlem«, hvis man er utilfreds med noget. Det siger man ikke i danske film. Heller ikke selv om vi i Danmark er organiseret på samme måde som i USA. Nemlig ved at folketingsmedlemmerne er valgt ind efter regionale områder, og derfor i princippet skal repræsentere de lokale interesser. Måske er udtrykket ikke slået igennem i Danmark, fordi de politiske partier ikke just lever op til ånden bag ideen. Spidskandidaterne rykker ofte rundt fra kreds til kreds for at sikre sig genvalg. For eksempel har Venstres politiske ordfører Jens Rohde flyttet kreds fra sin bopæl i Viborg til København, der anses for at være en mere sikker venstrekreds at opstille i. Den radikale Marianne Jelved har taget turen den anden vej fra Roskildekredsen til Hjørring - på trods af at hun selv bor i Store Kongensgade i København. »De folketingsmedlemmer der har en usikker kreds, de holder da øjnene åbne for, om en af deres partifæller ikke genopstiller i en sikker kreds. For så kan de prøve at blive opstillet der i stedet«, fortæller Jørgen Elklit, professor ved statskundskab på Aarhus Universitet. Diskret forespørgsel »Når der så er tegn på, at kredsen bliver ledig, så kommer der en diskret forespørgsel til den lokale partiformand. Men det hele foregår meget skjult, for ingen har interesse i, at der bliver fokuseret for meget på folketingspolitikernes skiftende kredse. Man vil jo ikke stemples som en flakker«, siger Jørgen Elklit, og fortæller at omfanget af de strategiske kredsskift aldrig er blevet undersøgt. »Men det er især de populære politikere, der er kendt fra medierne, som partierne gerne vil være sikre på kommer på tinge. Det har flere gange givet et uheldigt bagslag for den lokale knap så kendte kandidat, der er kommet i skyggen«. I forbindelse med Jens Rohdes kandidatur i København, valgte en mindre kendt, men lokalt forankret venstrekandidat, Pia Allerslev, pludseligt at trække sig, efter et par timer før at have sagt det modsatte. Hverken Pia Allerslev, der har mange års erfaring i lokal københavnsk kommunalpolitik, eller Venstres partisekretær ville udtale sig om hvorvidt partiet havde en finger med i den beslutning. Valgsystem før 1920 Valgkredssystemet har rødder langt tilbage i tiden. »Det er et levn fra dengang vi havde et andet, mere direkte valgsystem før 1920. Dengang hvor politikerne primært repræsenterede de lokale interesser i det nationale folketing«, fortæller institutleder Lars Bille fra statskundskab ved Københavns Universitet. »Men der er dog stadig en del politikere, der indimellem kæmper for lokale sager - typisk i sager om motorveje eller kasernenedlæggelser«, siger Lars Bille. Marianne Jelved er født og opvokset på Sjælland, men mener alligevel ikke der er noget problem i, at hun i Folketinget repræsenterer en nordjysk kreds. »Jeg overvejede det i flere måneder, da Hjørringkredsen meget kraftigt opfordrede mig til at stille op. Ville jeg nu kunne tale deres sag ordentligt? Men jeg endte med at sige ja, og har siden prioriteret det højt at komme til mange møder lokalt«, fortæller den radikale partileder over mobiltelefonen på vej hjem fra et møde i Hirtshals. For Marianne Jelved er det afgørende punkt, at det altid er den lokale partikreds, der i sidste ende bestemmer, hvem de vil have som repræsentant. Jens Rohde fra Venstre er enig i det synspunkt, men har også personlige forbehold. »Jeg ville aldrig selv opstille i en kreds, hvor jeg ikke opholder mig ofte, og derfor ikke har en ordentlig tilknytning eller kendskab til. Men i sidste ende så er det jo et spørgsmål mellem mig og mine vælgere. Hvis de ikke synes jeg gør det godt nok, så kan de jo bare vælge en anden. Sådan er det med demokrati«, siger Jens Rohde, der er godt træt af at diskutere valgkredse. Systemet er fint »Hvis man ikke tager lokale sager op, så går hele systemet fløjten. Men hvis man gør det, så bliver man straks beskyldt for kammerateri. Systemet er fint. Folk skal bare holde op med at mistænkeliggøre det så meget«, mener Venstres politiske ordfører. Lars Løkke Rasmussen (V) er som Indenrigs- og sundhedsminister øverst ansvarlig for valgsystemet. »Vores nuværende regler sikrer, at også tyndt befolkede områder har mulighed for at blive repræsenterede. Det er jo så op til dem selv, om de vælger at blive repræsenteret af en, der bor i den anden ende af landet«, siger Lars Løkke Rasmussen. I Holland var man dog ikke tilfreds med kredssystemet. Her har politikerne nemlig nedlagt de mange små kredse, og lavet landet om til en stor valgkreds hvor alle kandidater stiller op side om side.