Etiske regler for lægers bijob

Et nyt sæt etiske regler skal skabe klarhed over, hvad læger kan, og ikke mindst, hvad de ikke kan tillade sig at arbejde med ved siden af deres hovedbeskæftigelse. Sygehusejerne og lægerne har i fællesskab udarbejdet en ny vejledning, der i syv skarpe punkter anviser en sikker sti gennem det usikre minefelt. Ønsket om en nærmere præciseret vejledning om lægers bibeskæftigelse opstod i sommer i kølvandet på den såkaldte Gentoftesag. Seks overlæger fra øre-næse-hals-afdelingen på Amtssygehuset i Gentofte arbejdede i fritiden på en klinik, hvor de blandt andet behandlede patienter fra hospitalets venteliste. Det blev mere end antydet, at lægerne udnyttede den voksende venteliste til egen fordel, og at de selv foranledigede patienterne henvist til deres privatklinik, Ørestaden. Lægernes arbejdsgiver, Københavns Amt, var stærkt utilfredse, og i Amtsrådsforeningen var man både fortørnede og foruroligede. »Vi blev kontaktet af Amtsrådsforeningen, fordi de ønskede et regelsæt, som omfattede både arbejdsgiver og arbejdstager. Vi synes, det er en god idé, for dermed forpligter Amtsrådsforeningen sig til et etisk regelsæt, der ligger på linje med Lægeforeningens etiske regler og kollegiale vedtægter«, siger formanden for speciallægerne, overlæge Karsten Nielsen, Aalborg Sygehus. Fast job i første række Ifølge det nye regelsæt må lægernes bijobberi aldrig gå ud over deres hovedbeskæftigelse - hverken hvad angår arbejdstid eller arbejdsindhold - og der må aldrig kunne opstå tvivl om en læges habilitet eller troværdighed i forhold til hans ansættelse. For læger i ledende stillinger, f.eks. cheflæger, lægelige direktører, ledende overlæger eller specialeansvarlige overlæger gælder det, at de ikke samtidig må arbejde uden for det offentlige sundhedsvæsen, hvis det indebærer en interessekonflikt i forhold til hovedbeskæftigelsen. Bijobber er glad Henrik Møller, som er en af de seks bijobbende overlæger, synes, at det nye etiske regelsæt er en fremragende idé: »Nu angives det meget tydeligt, hvad man kan og ikke kan, og det må alle parter være tilfredse med«, fastslår Henrik Møller. Både amtssygehuset og Lægeforeningen har givet de seks overlæger fuld opbakning og slået fast, at deres bibeskæftigelse ikke strider imod hverken gamle eller nye regler. Hvad lægernes arbejdsgiver, Københavns Amt, ender med at mene, er uklart. Ifølge amtssygehusdirektør Peter Orebo Hansen ligger sagen nu i amtets økonomiudvalg, og her vil den blive taget op i det nye år. Henrik Møller og hans kolleger, der fortsat arbejder på deres private klinik, imødeser med sindsro amtets afgørelse. »Vi har altid været loyale over for vores arbejdsplads i Gentofte, og der har altid været fuldstændig vandtætte skotter mellem afdelingens henvisningspraksis og vores privatklinik. Vi har således ikke forsøgt at øve indflydelse på, om patienterne blev henvist til vores klinik eller et andet sted, hvilket er nøjagtig den problematik, paragraf 4 i de nye regler sigter til«, siger Henrik Møller. Godt for samfundet Som udgangspunkt er der ingen, der klandrer lægerne for selve det, at de bijobber. En række samfundsmæssige funktioner bygger faktisk på det - eksempelvis undervisning af medicinstuderende og udarbejdelse af attester i forsikringssager. Der er heller ingen uvilje mod, at mange læger bijobber på andre offentlige sygehuse eller endog på private klinikker. Det står og falder med måden, det sker på. »Selvfølgelig er der brodne kar, også blandt vore medlemmer, men eksemplerne er heldigvis få. Får vi kendskab til offentligt ansatte læger, der ikke efterlever disse regler og eksempelvis begynder at henvise patienter til sig selv privat, kommer vi efter dem med bål og brand«, understreger Karsten Nielsen. Sundt for patienterne På øre-næse-hals-afdelingen i Gentofte har sagen haft en forbløffende effekt - for patienterne. Efter at der kom fokus på de lange ventelister, har Københavns Amt nemlig bevilget næsten 10 mio. kr. til den store afdeling, og det har sat ekstra skub i arbejdet. »Hele personalet har ligget vandret og knoklet som gale hele efteråret. Så nu er ventelisterne - flere patienter havde ventet siden 1999 - hastigt på vej ned. Faktisk er det gået hen og blevet en rigtig succeshistorie«, siger Henrik Møller.