Flere unge muslimer vælger kristne skoler

Thomas Søren Uth som Josef og Victoria Sara Hedegaard som Maria i katolske Sankt Ansgars Skoles krybbespil. Skolen har mange muslimske elever. - Foto: Jens Dresling
Thomas Søren Uth som Josef og Victoria Sara Hedegaard som Maria i katolske Sankt Ansgars Skoles krybbespil. Skolen har mange muslimske elever. - Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Muslimske forældre i Danmark vælger i stigende grad at melde deres børn ind i kristne privat- eller friskoler, og det er især de katolske, der tiltrækker de unge og deres forældre. I nogle katolske skoler har over en fjerdedel af eleverne en muslimsk baggrund. Samtidig er der er også et stigende antal ansøgninger fra unge muslimer til de protestantiske friskoler, oplyser forretningsfører Anne Marie Poulsen fra Foreningen af Kristne Friskoler. Tendens overrasker ikke præst Den tendens kommer slet ikke bag på stiftspræst i København Lissi Rasmussen, der særligt arbejder blandt etniske minoriteter. »Muslimske forældre finder tryghed i at sende deres børn til en skole, hvor der er styr på tingene, og hvor religionen er en faktor i hverdagen«, siger hun. »De nærer generelt ikke frygt for kristendommen, tværtimod. Hvad de frygter, er snarere sekularismen, altså den antireligiøse vesterlandske værdiløshed«. Opfattes som normalt Tyrkiske Fatma Coskun, der har boet 11 år i Danmark er én af de muslimske forældre, som har sendt sine børn, Yekbun og Yekroj, på Sankt Ansgars Skole på Nørrebro. Hun ser nærmest lidt forbavset ud over spørgsmålet, hvorfor hun har valgt en katolsk privatskole. »Hvorfor er det underligt? spørger hun. »Vi bor i Danmark, og det er en rigtig god skole«. Samtidig oplever adskillige danske præster, at de bliver opsøgt af unge andengenerationsindvandrere med muslimsk baggrund. Det gælder også ungdomspræsten Per Ramsdal fra Brorsonskirken på Nørrebro i København, der ofte får besøg af unge muslimer, som føler sig usikre, eller trænger til at tale om helt konkrete udfordringer i det danske samfund. Undren over danske unges spiritusforbrug »De unge spørger for eksempel om forskelle og ligheder mellem islam og kristendommen. Nogle gange undres de over de danske unges forbrug af spiritus, og tørklædedebatten bekymrer dem meget. De opfatter mig som et almindeligt menneske, og så betyder det noget, at jeg i modsætning til de muslimske imamer har tavshedspligt«, siger pastor Ramsdal, der er opsøgende blandt Nørrebros unge. Religionsforskeren Safet Bektovic fra Studiecentret Islam-Kristendom kan godt forstå, at unge muslimer har behov for at tale med en dansk præst. »De unge kan ofte ikke bruge deres forældre, for de ikke er åbne over for de svære spørgsmål om identitet. De kan heller ikke bruge imamerne, for i mange tilfælde kommer imamerne udefra«, siger han. »Ingen af dem er i stand til at rådgive de unge om deres splittelse mellem en religiøs baggrund og en sekulær, dansk kultur. Det kan en dansk præst måske bedre«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her