Adoptivbørn ramt af ny lov

Kommunikationsrådgiver Knud Lindholm Lau har de seneste dage råbt højt for at sikre adoptivbørn og biologiske børn lige rettigheder i den nye udlændingelov. Forgæves. Fredag bestemte Folketinget med stemmerne 86 mod 15, at familien Laus to adopterede børn befinder sig på hver sin side af en aldersgrænse i udlændingeloven. Ganske vist gav integrationsminister Bertel Haarder (V) og Dansk Folkeparti i sidste øjeblik efter for et socialdemokratisk pres og ændrede aldersgrænsen fra fire til seks år. Men Knud Lindholm Lau og hans kone adopterede 2. marts i år to udenlandske børn på henholdsvis fem et halvt og knap syv år. Samme rettigheder som indfødte Det yngste har nu samme rettigheder som indfødte danskere, når det gælder en senere familiesammenføring med en udenlandsk ægtefælle. Det ældste skal lægge syv år til den ny regel om 28 års dansk statsborgerskab eller 28 års ophold i Danmark. »Hvilke grænser er der herefter for tilbagevirkende gradbøjning af statsborgerskabet?«, spurgte Knud Lindholm Lau efter afstemningen. Diskussionen om ændringerne i udlændingeloven splittede Socialdemokraterne og de radikale. Den socialdemokratiske ordfører Sophie Hæstorp Andersen forsvarede partiets støtte til lovforslaget med, at »det handler om at lempe den meget stramme udlændingelov«. R: Flot kamp, S har kæmpet »Det er en flot kamp, Socialdemokratiet har kæmpet«, lød svaret fra den radikale Elsebeth Gerner Nielsen. »Man har blandt andet opnået at diskriminere mellem biologiske børn og adoptivbørn«. Bertel Haarder fremhævede, at med en aldersgrænse på seks år er cirka 95 procent af alle udenlandske adopterede børn helt ligestillet: »Det hele handler om lempelser. Diskussionen står om hvorvidt de sidste fem procent, der som adopterede kommer til Danmark efter seksårsalderen, også skal have den særlige lempelse«. Stamtræ i loven Bertel Haarder mente, at en lempelse for alle adoptivbørn ville give en anden urimelighed, nemlig i forhold til indvandrerbørn, der kommer til Danmark med deres forældre som spæde. For en gruppe, der nærmest ikke blev nævnt i debatten i går, er lovændringen en klar lempelse. Det drejer sig om danskere, der i udlandet uden for EU har giftet sig og nu vil have deres ægtefælle med hjem. Tilknytningskrav ophæves I loven fra 1. juli 2002 skulle sådanne ægtepar have størst samlet tilknytning til Danmark. Nu ophæves tilknytningskravet, hvis den ene part enten har været dansk statsborger i 28 år eller boet i Danmark uafbrudt i 28 år. Samtidig indføres også en regel om, at ægteskab mellem nærtbeslægtede (fætter-kusine) som udgangspunkt ikke skal give ret til familiesammenføring. Den bestemmelse, der for første gang indfører ordet stamtræ i en dansk lov, er også - uden resultat - blevet kritiseret af SF, de radikale, Enhedslisten og Kristendemokraterne.