Det er hverken udtilfredshed eller overraskelse at spore hos hverken Socialdemokraterne eller Dansk Folkeparti over udfaldet på dommen i tørklædesagen. Anne-Marie Meldgaard, der er indvandrerordfører for Socialdemokraterne mener, at dommen er retfærdig, fordi Føtex hele tiden har haft regler for, hvordan de ansatte må gå klædt, og tørklædeforbuddet ikke er indført efterfølgende for at ramme muslimer. »Jeg oplever ikke det her som diskrimination«, siger hun til Ritzau. Anne-Marie Meldgaard siger, at hun gerne ser dommen appelleret til Højesteret. »Så kan vi få en principiel afgørelse af sagen én gang for alle i stedet for alle disse enkeltsager, som kun skaber skel«, siger Anne-Marie Meldgaard. Forbud mod religiøse og politiske symboler Dansk Folkeparti udtrykker også tilfreds over dagens dom, men er ikke overrasket over udfaldet. »Selvfølgelig skal private erhvervsdrivende have lov til at sætte deres egne standarder for beklædning«, siger Louise Frevert. Hun mener, at det seneste års tørklædedebat i Danmark og i Europa viser, at det er nødvendigt med klare regler for, hvor religiøse og politiske symboler kan tolereres i det offentlige rum. Dansk Folkeparti fremsætter derfor et forslag om, at det offentlige rum skal være neutralt for religiøse og politiske symboler. Besynderlig dom Dokumentations- og rådgivningscentret om Racediskrimination kalder derimod tørklædedommen "besynderlig" og ser frem til, at der kommer en endelig afgørelse ved Højesteret. Centrets leder Niels-Erik Hansen kalder det underligt, at retten kan anse det for "sagligt" at forbyde en kvindelig ekspedient i Føtex at bære tørklæde. »Den argumentation ville jeg kunne forstå, hvis det handlede om en byggeplads, hvor man skulle bære sikkerhedshjelm. Så ville jeg også sige: Af med hovedbeklædningen og på med hjelmen. Men i det her tilfælde har jeg meget svært ved at se, at det skulle være sagligt«, siger han. Ufrivilligt komisk Niels-Erik Hansen fremhæver den aktuelle sag om nissehuerne, hvor Dansk Supermarked først havde forbudt dem for kun et par dage efter at tillade de ansatte at gå med nissehuer. »Det er da ufrivilligt komisk og viser, at der ikke er tale om saglighed«, siger han. Indtil nu har blandt andet Ikea, DSB, Coop, McDonalds og Toms designet særlige tørklæder til de muslimske kvinder, som passer til virksomhedernes uniformer. »Og jeg tror da ikke, at nogen forbinder DSB eller Coop med en særlig religiøsitet af den grund«, siger Niels-Erik Hansen. Centret har i februar indgået et forlig med netop Dansk Supermarked om en tørklædesag omkring en skolepige, der skulle i erhvervspraktik i butikken Tøj og Sko. »Og det forlig fortryder vi jo i dag. Det er meget ærgerligt, at den sag ikke kom for retten«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























