Sag om 33 drab under besættelsen genoptaget

Justitsministeriet genoptager nu undersøgelsen af en af de mest belastede terrorister fra besættelsestiden, tyskeren Kurt Heel, der er sigtet for deltagelse i 33 snigdrab og to drabsforsøg mod mere eller mindre tilfældige danske civile. Det oplyser Kristian Nielsen, kommende kontorchef i Det Internationale Kontor. Heel flygtede til Tyskland ved besættelsens slutning, men blev ikke stillet for retten, selv om Danmark i 1965 opfordrede til en retssag. Det er uvist, om han endnu lever. Justitsministeriet har gennem årene hemmeligholdt Heels navn, og han er i dag stort set ukendt i den danske offentlighed. Baggrunden for den fornyede interesse er, at Justitsministeriets seneste svar til folketingsmedlem Peter Skaarup (DF) har vist sig at være utidssvarende. »Af det fra Tyskland senest fremsendte materiale fremgår, at han (Heel, red.) ifølge oplysninger fra politistationen i Wentorf havde begået selvmord i efteråret 1945, skrev justitsminister Lene Espersen (K). I Justitsministeriet citerede man oplysninger fra Rigsadvokaten, der i 2002 konkluderede, at man på Heels »sidst kendte opholdssted fandt et selvmordsbrev«, og at der derfor ikke var grund til at foretage sig yderligere i sagen. Afskedsbrevet var imidlertid ikke Heels sidste gerning ifølge Ritzaus oplysninger. Siden dukkede han op andetsteds i Tyskland, og han blev afhørt 8. maj 1968 i forbindelse med en retslig forundersøgelse. Det er på den baggrund, at Justitsministeriet nu tager sagen op. Heel sigtes for mord i København, Århus, Odense, Esbjerg, Svendborg og Assens.