Julen er de sære ulykkers tid

Julen kan være en yderst risikabel ting, der kan give varige mén på krop og sjæl. Den værst tænkelige juleaften kan forme sig således: Far prøver i sit julemandstøj at kravle ned gennem skorstenen, men sidder fast undervejs og pådrager sig en kulilteforgiftning. Imens taber mor bradepanden med skoldhed andefedt ned over tæerne. Lille Peter bider i en glaskugle på træet, mens Signe spiser et elektrisk julelys. Ingen overdrivelse Overdrevet? Ikke spor. Det er alt sammen sket, skal man tro Ulykkesregistret hos Statens Institut for Folkesundhed og sundhedschef Lars F. Ovesen, Hjerteforeningen. Sidstnævnte har i Ugeskrift for Læger samlet eksempler på julens mange farer. Her beretter han bl.a. om, hvordan psykiatere i årevis har debatteret, om det er godt eller dårligt at tro på julemanden. Den rigtige julemand er meget smidig Han henviser også til videnskabelig dokumentation for, at børn i gennemsnit holder op med at tro på julemanden, når de er syv år, men at nogle bliver ved med at lade, som om de har barnetroen i behold - for at glæde forældrene. Det kan så betyde, at fædre i flere år end nødvendigt udsætter sig for risikoen i skorstenen. Men pas på med det, skriver sundhedschefen. Det kræver flere års træning at blive lige så smidig som den rigtige julemand, og adskillige personer er kommet alvorligt til skade ved at bruge skorstenen som indgang til huset. Kulilteforgiftning, forbrændinger på huden og i luftvejene og blødninger efter nærkontakt med skorstenen har af videnskaben fået navnet 'julemandssyndromet'. Farligt julekort Men allerede inden juleaften er der fare på færde: En kvinde fik sin ene finger klippet af i en postkasse, da hun ville sende et julekort. Da hun puttede kortet ind i postkassen, smækkede låget ned over hendes fingre, og da hun så trak hånden til sig, amputerede den skarpe lågekant en finger. Historien melder ikke, om postbuddet måtte indlægges med chok, da han senere fandt en finger og formodentlig en masse blod blandt kassens breve og julehilsner. Juletræ i øjet Juletræet kan også være farligt. Allergikere kan få næsekløe og astma af nærkontakt med træet, og en britisk undersøgelse har vist, at disciplinen juletræspyntning kan medføre adskillige øjenskader. Der er eksempler på, at børn har fortæret elektriske julelys, fortæller Lars F. Ovesen, som også nævner, at flere end normalt smittes med kønssygdomme i den søde julelys, og selvmordstallet stiger. Ulykkesregistret fra Statens Institut for Folkesundhed har også eksempler på typiske juleulykker: Varmt andefedt og skarpt gavepapir Småbørn, der bider i glaskuglerne på træet, folk, der skærer sig på gavepapiret, brænder sig på risengrøden, knækker tænder på kirsebærsten, får varmt andefedt ned over tæerne eller et andeben galt i halsen. For ikke at tale om dem, der klipper fingrene af i stedet for juletræstoppen eller rammer fingrene med hammeren, når juletræsfoden skal bankes på. Lars F. Ovesen går så vidt som til at antyde, at afskaffelse af julen kunne øge middellevetiden i den danske befolkning. Men det modsiges af de tørre tal fra Ulykkesregistret. Fredelig juleaftensdag Faktisk er den 24. december den dag i hele året, hvor færrest kommer til skade. Registret, der registrerer 15 procent af ulykkerne i hele Danmark, har på fem år talt 733 ulykker på denne dato. Det svarer til, at der på en gennemsnitlig juleaftensdag sker i alt 977 ulykker i Danmark. Og det er altså bundrekord. Glædelig jul!