Læring i børnehaven skal ske via leg

Ingen børnehaver kan fremover blot lade børnene passe sig selv i sandkassen og dække sig ind under, at de hylder det pædagogiske princip 'fri leg'. Socialminister Henriette Kjær (K) fremsætter i morgen sit længe ventede lovforslag til læreplaner i daginstitutioner. Krop og fantasi Det skal sikre, at de 95 procent af de tre til seksårige, som går i børnehave, bliver udfordret, mens de bliver passet, og samtidigt lærer gængse spilleregler før skolestart. De enkelte institutioner skal selv udarbejde læreplaner med udgangspunkt i seks temaer - blandt andet at børnene kommer ud i naturen, kan begå sig socialt og bruger både krop og fantasi. Rykker Sigtet er at støtte især socialt belastede børn tidligt, mens de børn, som er velstimulerede hjemmefra, har udsigt til en mere varieret hverdag. »Mange forældre gør jo det her i forvejen«, siger Henriette Kjær (K): »De læser højt for børnene eller tager dem med i skoven eller samler op, hvis børnene har et dårligt sprog og gør noget for at udvikle det. Men der er også nogle forældre, der ikke gør noget. Dér har vi en forpligtelse til at samle dem op som samfund. Og vi ved, at det rykker, når børn går i institutioner, hvor der er et pædagogisk indhold«. Indlæring gennem leg Da socialministeren første gang luftede ideen i foråret, frygtede både opposition og fagfolk, at regeringen var ved at lave førskole for de små. Men lovforslaget betoner, at indlæringen skal foregå gennem leg, og at pædagogerne får metodefrihed. Både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne tager derfor godt imod forslaget. Dansk Folkeparties socialordfører, Pia Kristensen, siger: »Det er forældrenes ansvar at lære børnene social adfærd, men problemet er bare, at børn i dag tilbringer mange, mange timer i daginstitutioner. Så er det godt, hvis institutionerne er med til at løfte opgaven«. 25 mio. om året Socialdemokraterne er også positive over for ideen, men mener, at der skal afsættes mere end de 25 millioner kroner om året, som forslaget lægger op til. »Vi ser gerne, at man arbejder struktureret med de pædagogiske redskaber, man har i daginstitutionerne. Det handler om at skabe kvalitet«, siger Socialdemokraternes socialordfører, Sandy Brinck. Ifølge pædagogernes fagforbund, BUPL, er lovforslaget en anerkendelse af, at pædagogernes arbejde langtfra er ren børnepasning. »Lovforslaget sætter fokus på, at børn rent faktisk lærer noget i en daginstitution«, siger medlem af forretningsudvalget i BUPL Henning Pedersen: »Det er positivt at få sat læring i en overordnet ramme, og at det er op til den enkelte institution, hvordan de arbejder med det. Vi har ikke noget imod, at loven bestemmer, hvilke temaer og mål vi skal arbejde med, men hvis der kommer centrale metodeplaner, så står vi af«. Jeg er god nok Som forsker i småbørnspædagogik har lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet Stig Brostrøm længe efterlyst læreplaner. Det handler om at sikre kvaliteten, som svinger kraftigt i dag. Nogle institutioner laver allerede meget af det, som ligger i forslaget, mens andre trænger til et løft. »Man kan undre sig over, at alt for mange børn ikke får lært elementære færdigheder i børnehaven, f.eks. at kunne tegne et menneske. Der har pædagogerne overset vigtigheden af, og så ladet de drenge, der gerne vil bruge al tiden ude på legepladsen, gøre det«, siger Stig Brostrøm. Lærer hele tiden Ifølge ham støtter loven det væsentligste - at børnene udvikler personlige og sociale kompetencer, bliver selvhjulpne, så hverken flyverdragt eller toiletbesøg volder problemer og får brugt kroppen. »Børn lærer hele tiden. Den misforståede opfattelse er, at læring er skolefaglig indlæring, at det er at kunne skrive bogstaver og lave plus og minus. Det er slet, slet ikke det, der er tale om«, siger Stig Brostrøm og fortsætter: »Læring er at kunne håndtere sit eget liv. Når børnene oplever, at de er dygtige til noget, så får de positive tilbagemeldinger fra forældre og pædagoger og udvikler selvværd og en forestilling om, at 'jeg er god nok'. Det viser sig at være altafgørende ved skolestarten, at børnene tror på sig selv og har sociale evner - at de kan finde ud af kammeratskab«. Større krav Rektor på Jydsk Pædagogseminarium, Søren K. Lauridsen, kalder læreplanerne en nødvendig professionalisering af området, hvor pædagogerne bedre kan udnytte deres metoder for eksempel til drama, bevægelse og rytmik. »Livslang læring starter i princippet i daginstitutionerne. Kravene i hele uddannelsessystemet er jo blevet større, men det er vigtigt at understrege, at arbejdsmetoderne i børnehaven er anderledes end i skolen. Leg og læring er meget praktisk og bygger på noget, børnene kan håndtere. Et barn er måske ikke klar til bogstaver, så er tal nemmere, fordi man kan tælle, hvor mange sten der er, men du kan ikke symbolisere bogstaver på samme måde«, siger rektoren. Han understreger dog, at læreplanerne aldrig må udelukke den frie leg. »Barndomsperioden skal være et fristed«, siger Søren K. Lauridsen.