Ny plan skal mindske tvang mod psykisk syge

Arbejdsgangen på de psykiatriske afdelinger skal gennemgås, kulturen skal forbedres, og der skal indføres nye regler for god psykiatrisk skik og brug, så man får begrænset brugen af tvang mod psykiatriske patienter. Det er tanken i det nationale kvalitetsprojekt, som efter norsk mønster skal sættes i gang i det nye år i et samarbejde mellem Dansk Psykiatrisk Selskab, amterne og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Læge udefra skal vurdere Og Dansk Psykiatrisk Selskab har allerede fra starten et forslag til, hvordan man kan søge at undgå bæltefikseringer, der strækker sig over uger og måneder. »Dansk Psykiatrisk Selskab vil foreslå, at hvis en bæltefiksering har varet i 48 timer, skal man have en anden overlæge til at vurdere fikseringen. Efter en uge skal man have en læge udefra til at vurdere den. Og bliver det meget langvarigt, må man flytte patienten til en anden afdeling«, siger Søren Bredkjær, der er lægelig direktør på Sankt Hans Hospital og formand for Dansk Psykiatrisk Selskab. Håber at stigning er stoppet Han håber, at stigningen i tvangsanvendelsen på de psykiatriske afdelinger nu er stoppet. Og så ser han frem til, at der med det nationale kvalitetsprojekt vil blive set nærmere på selve arbejdet på de psykiatriske afdelinger, hvor man i en årrække har satset meget på at forbedre bygningerne. »Man begynder at arbejde med kulturen i afdelingerne for at se, om man kan ændre de mønstre, der fører til tvangsforanstaltningerne. Arbejdet skal gerne munde ud i en beskrivelse af god klinisk praksis«, siger Søren Bredkjær. Gode erfaringer i Norge Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) peger på, at man i Norge har formået at nedbringe tvangsanvendelsen ved at gennemgå arbejdsgangene på de enkelte afdelinger. »Tankegangen vil vi gerne afprøve i Danmark tilpasset efter danske forhold. Og til forskel fra Norge vil brugernes opfattelse af tvangen blive inddraget«, siger Lars Løkke Rasmussen, der ser tegn på et svagt fald i tvangsanvendelsen i Sundhedsstyrelsens nye statistik. Elektrochok Statistikken viser også, at der sidste år var 74 personer, der blev tvangsbehandlet med elektrochok. Det er nogenlunde samme niveau som de foregående år. Til gengæld er det nyt, at en enkelt patient har fået 35 tvangsbehandlinger med elektrochok i løbet af 2002. »Hvordan skal den patient nogen sinde komme til at fungere som menneske igen?«, spørger Karl Bach, der er medlem af landsledelsen i Landsforeningen af tidligere og nuværende Psykiatribrugere og en stærk kritiker af tvangsbehandling. »Patientens hjerne er voldsomt læderet, og hvordan skal han eller hun genvinde sin selvrespekt?«. Intet valg Professor dr.med. Raben Rosenberg fra Psykiatrisk Hospital i Århus siger, at det mest almindelige er, at patienten efter nogle enkelte tvangsbehandlinger med elektrochok, indvilger i at fortsætte behandlingen frivilligt. »Men der kan være nogle sjældne tilfælde, hvor det ikke virker så godt, men hvor man ikke har noget alternativ, fordi man står med en patient, der med stor beslutningskraft vil tage sit eget liv. Der har man ikke noget andet valg«, siger Raben Rosenberg. Kan ikke løses med varmt håndtryk I nogle lande er det forbudt at tvangsbehandle med elektrochok, mens det i Storbritannien kræver samtykke fra en anden uafhængig læge. I Danmark må patienter kun tvangsbehandles med elektrochok, hvis der er tale om en livstruende situation. »Det er det, man skal holde det op over for. Der er jo ikke tale om personer, som er blevet ked af et brev fra skattevæsenet, og hvor man kan løse det med et varmt håndtryk eller en lønforhøjelse. Det er folk, der ellers vil kaste sig ud fra høje huse eller foran et tog«, siger Raben Rosenberg.